dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Haveforening stævner Odense Kommune

De berørte beboere i haveforeningen vil ikke efterleve et påbud fra kommunen om at reducere deres huses størrelser.
28. OKT 2025 15.13

ODENSE: Haveforeningen Lilletoften har i samarbejde med advokatfirmaet Knud Foldschack stævnet Odense Kommune med krav om, at kommunen lader haveforeningen være i fred. Det skriver Politiken.

Odense Kommune har givet beboere i haveforeningen med huse større end 60 kvadratmeter besked på at reducere størrelserne af husene. Heriblandt foreningens bestyrelsesformand, hvis hus er knap 300 kvadratmeter, eller cirka 240 kvadratmeter større end lokalplanen tillader.

Haveforeningen og advokatfirmaet argumenterer i stævningen med, at kommunen aldrig "i haveforeningens mere end 65-årige historie" har ført tilsyn i foreningen – eller udstedt et eneste påbud, der definerer, hvor store husene må være. I stævningen fremhæves også overhængende risiko for skilsmisse, økonomisk ruinering og hjemløshed som mulig konsekvens for beboerne, hvis husene tvinges mindre.

Odense Kommune har siden 2015 haft et fokus på overbebyggede kolonihaver. Det blev set som et opgør med mange år uden tilsyn med haveforeningerne. Dengang fik 95 ejere af for store kolonihavehuse – fordelt på 11 haveforeninger – besked på at bringe bebyggelsen ned til det tilladte. Siden har kommunen givet påbud til andre haveforeninger og beboere, heriblandt haveforeningen Lilletoften. 

Det er ikke kun i Odense, at der er fokus på kolonihaver, der bryder med lokalplanerne. Flere medier har afdækket problemer med kolonihaver i bl.a. København, Vejle og Aarhus kommuner.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/haveforening-staevner-odense-kommune

GDPR