
EU-Kommissionens årlige badevandsrapport viser for sjette år i træk, at badevandskvaliteten ved over tusind danske badestrande og badesøer er forbedret og bliver stadigt renere. I år er Danmark rykket fra en 12.-plads til en 9.-plads sammenlignet med de øvrige EU-lande, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Ifølge årets rapport får i alt 85,7 pct. af de danske badesteder den højeste karakter af EU-Kommissionen, mens sammenlagt 98,3 pct. har en tilfredsstillende badevandskvalitet. I år får kun 0,6 procent af badestrandene karakteren 'ringe' mod 1,6 pct. året før.
Blå Flag-ordningen fokuserer udover på kvaliteten af badevandet også på eksempelvis gode toiletforhold, P-pladser og adgangsforhold, mens EU’s badevandsrapport har fokus på bakterier og sundhed.
I badesæsonen 2015 har Danmark indrapporteret tal fra i alt 918 badestrande og 110 søer – i alt 1028 badesteder, hvilket er det samme som i badesæsonen 2014. Der er i perioden lukket ni badesteder, mens ni nye er kommet til. Kommuner kan lukke badesteder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med badegæster. EU’s officielle badesæson 2015 løber fra 1. juni til 1. september.
Læs EU’s badevandsrapport her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.