dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Skanderborg Kommune når ikke sit mål om at blive CO2-neutral i 2025.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skanderborg når ikke mål om CO2-neutralitet

Skanderborg Kommunes mål om at dens virksomhed skal være CO2-neutral i 2025 kastes til hjørne. Men kommunen stopper ikke indsatsen.
24. JUL 2025 9.08

SKANDERBORG: Når 2025 render ud er det Skanderborg Kommunes mål, at kommunens virksomhed er blevet CO2-neutral. 

Siden 2009, hvor kommunen begyndte at holde øje med udviklingen, er det da også gået den rigtige vej. Skanderborg udledte som virksomhed i 2024 3.550 ton CO2. Det er 73 pct. mindre end i 2009.

Men kommunen når ikke at komme de sidste 27 pct. i mål inden året er omme. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Fra 2023 til 2024 er det kun lykkedes kommunen at reducere CO2-udledningen med 4,3 pct. Dermed har man vurderet at det er urealistisk at nå 27 pct. i år. Til trods er Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, tilfreds med indsatsen.

- Reduktion af CO2 er ikke en sprint, men et langt sejt træk. Vi er på rette vej, og jeg glæder mig over endnu et skridt mod vores mål. Selvom vi ikke når at være CO2 neutrale i år, er jeg faktisk tilfreds med resultatet. Vi havde ikke nået de 73 procent uden den ihærdighed, hele organisationen har udvist, siger han og fortsætter:

- Men regnskabet viser også, at vi stadig har en stor opgave foran os. Det kræver et fortsat skarpt fokus på både grøn varme, elforbrug og transport, hvis vi skal nå vores ambitioner.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/skanderborg-naar-ikke-maal-om-co-sub-2-sub-neutralitet

GDPR