Skanderborgs klimaplan om mindre boliger modereret - og så kom dele af blå blok med

SKANDERBORG: En af byrådspolitikerne - Tommas Leth (S) - udtrykte det sådan her på byrådsmødet i Skanderborg onsdag: "Selvfølgelig skal størrelsen på boliger også være med - hvis vi undtager boligstørrelsen fratager vi os en af de vigtigste parametre for, hvordan byudvikling kan bidrage til at nedbringe CO₂-udslippet".

Og dermed satte han ord på det, der var flertal for i byrådet: På den ene side at gøre mindre boligstørrelser til et vigtigt redskab i klimakampen, på den anden side at gå på kompromis, så også dele af blå blok kunne stemme for den samlede klimaplan, der i DK2020-samarbejdet skal være afsluttet her til sommer.

Klima-, miljø- og planudvalget ønskede ellers i første omgang, at der skulle "stræbes efter, at parcelhuse i gennemsnit for hele kommunen bygges med et areal på ca. 150 m² i 2030, mens der for etagebebyggelse og rækkehuse skulle sigtes efter ca. 115 m²."

Den formulering var en rød klud i ansigtet på flere borgerlige politikere, og Thomas Cordtz (K), der endte med at stemme for klimaplanen, sagde under byrådsdebatten, at "havde der været klar målsætning om at begrænse boligstørrelsen, havde vi heller ikke været med". Han bifaldt, at "enhver form for tvang, pisk og målsætning er fjernet og erstattet af gulerod og dialog".

Årlig kontrol

Den endelige tekst i planen blev, at "CO₂-aftrykket for nyt boligbyggeri skal inden 2030 reduceres med 6.500 ton CO₂ i forhold til 2022". Og det skal ske gennem dialog med udviklere, arbejde med forskellige indsatser, hvor de virkemidler, der kan tages i brug, f.eks. kan være materialevalg, byggemodningsprocessen, boligstørrelse, energiforsyning, begrønning mv. 

Samtidig kom det med i planen, at der i den årlige politikkontrol skal være særligt fokus på, hvilke virkemidler, herunder boligstørrelse, der gennem dialog med udviklere, er taget i brug.

Martin Frausing Paulsen (DD) kom "ikke til at stemme for, at boligstørrelse skal være en hæmsko for bl.a kommende børnefamiliers udfoldelsesmuligheder", og Claus Bloch (V) spurgte retorisk, om "vi ønsker et kompakt samfund med udelukkende små boliger eller ghettoer til bestemte segmenter af samfundet - eller dække alles boligbehov?"

Boligstørrelserne op-op-op

Anne Heeager (R) ærgrede sig over, at det ikke lykkedes med et kompromis, hendes parti havde foreslået: I stedet for et mål på den enkelte boligs størrelse så et mål for den samlede boligstørrelse, der var i gennemsnit i 2017, for "boligstørrelserne er gået op-op-op", som hun argumenterede.

Peter Kjær (EL) slog på, at "bare fordi man har råd, er det ikke sikkert, man skal bygge så store boliger" og viste med legoklodser, hvor meget nybyggeri af boliger i forskellige størrelser belaster klimaet.

Cordtz mente i øvrigt, at mange byudviklere for længst har læst teksten: Det er god storytelling og en god businesscase og ikke mindst moderne at bo mere grønt og klimabevidst.

Birthe M. Andersen (V) gik sammen med Morten Møller (V) imod flertallet i V-gruppen - og stemte sammen med flertallet for kompromiset. Hun pegede samtidig på, at den aktuelle revision af planloven meget vel vil komme til at rumme klimahensyn, så måske vil tingene ændre sig fremover.

Flertallet bestod således af S-SF-EL-R-K og de to fra Venstre, som vel og mærke selv er med i det fagudvalg, der har udarbejdet hele klimaplanen.

Mindretallet, der stemte imod, kom fra V, NB og DD. Og så ALT, hvor Mira Issa Bloch stemte imod, fordi planen ikke var ambitiøs og konkret nok i forhold til at nå klimamålene.