AARHUS: Aarhus har tilsyneladende - uden at nogen helt ved hvordan - fået en ny bydel. I hvert fald hvis man skal tro et byskilt på J.P. Larsens Vej. Et N har nemlig sneget sig med, så skiltet nu viser mod Brandbrand i stedet for Brabrand, som det egentlig skulle.
Det er entreprenøren SafeRoad, der står bag, som har glemt at slå stavekontrollen til. Det er dog første gang i mange år, at det er sket, og derfor kan driftschefen for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune også kun trække på smilebåndet over den nye bydel.
- SafeRoad har lidt røde øre, det har de sagt, og de er i gang med at bestille et nyt skilt, og så bliver det sat op. Og så er det sådan noget, vi smiler lidt ad over en kop kaffe, siger Kim Gulvad Svendsen, siger driftschefen for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, til TV2 Østjylland, og det nye og rigtige skilt er bestilt som en hastesag og han forventer, at det kommer så hurtigt som muligt.
Foto: TV2 Østjylland
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.