dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stevns Kommune har fastlagt principperne for betaling af kystbeskyttelse

Ejere med størst nytte skal betale mest – første prisoverslag ventes til efteråret
26. JUN 2025 7.25

STEVNS: Et flertal i Stevns Kommunalbestyrelse har besluttet, hvordan betalingen til fælles kystbeskyttelse i Strøby Egede og Strøby Ladeplads principielt skal fordeles. De konkrete beløb for de enkelte ejendomme kommer senere.

Betalingen skal fordeles med 80/20 mellem ejendomsejere med henholdsvis direkte og indirekte nytte: 80 procent af grundejernes samlede bidrag betales af dem med direkte nytte, og 20 procent betales af dem med indirekte nytte.

Et vigtigt skridt

Viceborgmester Anette Mortensen (V) kalder beslutningen et vigtigt skridt og forstår samtidig, at borgerne afventer konkrete priser med bekymring. Forvaltningen arbejder videre, og et foreløbigt prisoverslag ventes til efteråret.

- Når vi udregner priserne, så kommer vi ikke uden om en række forbehold, simpelthen fordi der er så mange faktorer, der påvirker prisen i så stort et projekt. Så priserne til efteråret vil - alt andet lige - være udtryk for forvaltningens bedste faglige estimat, men den endelige pris kommer først, når vi står med regningen i hånden. Det ser dog allerede nu ud til, at op imod 79 procent af grundejerne kommer til at skulle betale et sted mellem 400 og 2000 kroner om året, men mere konkrete kan vi ikke blive endnu, siger hun.

Stevns Kommune bidrager som grundejer på lige fod med de øvrige.

Kystbeskyttelsen skal beskytte mod fremtidige 100-års hændelser. Det samlede anlæg bliver 8,5 km langt og vil bestå af blandt andet diger, sluse, skråningsbeskyttelse og sand. Målet er at beskytte både mod stormflod og kysterosion.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/stevns-kommune-har-fastlagt-principperne-for-betaling-af-kystbeskyttelse

GDPR