Samarbejdet skal skabe fælles rammer for, hvordan store anlægs- og infrastrukturprojekter planlægges, udføres og afleveres.
Vejdirektoratet

Store bygherrer indfører fælles digitale spilleregler i milliardprojekter

Nyt samarbejde skal reducere fejl, forbedre data og effektivisere anlægsbranchen – og dermed realisere besparelser.
10. APR 2026 13.42

Danmarks største offentlige infrastrukturbygherrer går nu sammen om at udvikle fælles digitale standarder for anlægs- og infrastrukturprojekter. Initiativet skal skabe ensartede rammer for planlægning, udførelse og drift og dermed reducere fejl, forbedre datakvaliteten og effektivisere projekter med et betydeligt besparelsespotentiale. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Bag samarbejdet står Vejdirektoratet, Metroselskabet, Sund & Bælt, Københavns Kommune og Banedanmark sammen med DI Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Molio. Målet er at indføre fælles digitale spilleregler, så rådgivere og entreprenører møder ens krav til processer, data og leverancer på tværs af projekter.

De fælles løsninger baseres på Molios eksisterende IKT-værktøjer og dækker hele projektets livscyklus fra projektering til drift. Ensartede krav reducerer kompleksitet og mindsker risikoen for fejl, misforståelser og tab af viden – særligt i store og langvarige anlægsprojekter.

- Vi går ind i det her samarbejde for at sikre bedre data og informationer, som vi kan bruge til at skabe vellykkede infrastrukturprojekter, der både bygges og driftes mere effektivt, og som holder længere. Som bygherrer tager vi et fælles ansvar for at styrke det fremtidige samarbejde i hele branchen, siger Jens Holmboe, der er vejdirektør i Vejdirektoratet.

For rådgivere og entreprenører skal de fælles standarder skabe større forudsigelighed og bedre muligheder for at optimere arbejdsgange og systemer. Mere ensartede krav gør samtidig udbudsprocesser enklere og reducerer kompleksiteten.

Samarbejdet kommer i en tid, hvor der planlægges anlægsprojekter for et trecifret miliardbeløb. Forbedringer i produktivitet, kvalitet og vidensdeling kan derfor få stor økonomisk betydning.

- Med planlagte investeringer i anlægs- og infrastrukturprojekter for et trecifret milliardbeløb kan forbedringer i produktivitet, kvalitet og vidensdeling få stor økonomisk betydning, udtaler chef for Dansk Infrastruktur i DI Byggeri, Bjarke Fjeldsted

Udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger løber over fire år, og de første elementer tages i brug allerede i 2026. Målet er, at data og erfaringer i højere grad genbruges på tværs af projekter og dermed bliver et varigt aktiv for hele anlægsbranchen.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/store-bygherrer-indfoerer-faelles-digitale-spilleregler-i-milliardprojekter

GDPR