VARDE: Fredag den 4. maj lukker Naturstyrelsen hundredvis af kvæg ud på Skallingen, en halvø i Vadehavet mellem Blåvand og Fanø. Kvægene skal holde græsset kort og området åbent og lyst, så de ynglende engfugle kan få øje på eventuelle fjender, og trækfuglene kan finde insekter og andre smådyr at spise. Det oplyser Naturstyrelsen.
Selvom der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt, fortæller Ulrik Lorenzen, skovrider i Naturstyrelsen. Det skyldes bl.a., at der ofte er oversvømmelser i yngletiden. Her gør de græssende kreaturer et vigtigt stykke arbejde på de steder, hvor engfuglene faktisk kan yngle, påpeger Ulrik Lorenzen.
Skallingen rummer den største, naturlige saltmarsk i hele Vadehavsområdet inklusive de tyske og hollandske dele. Hvert år afgræsses der ca. 900 hektar af Skallingens strandeng og klitter med ca. 500 kreaturer. Kreaturerne kommer fra 15-20 forskellige landmænd i Syd- og Sønderjylland, og består både af kødkvæg og malkekvægskvier.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.