Sultkort, usynlige job og strategiske økokaniner

Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.

Klos op ad det populære værtshus 'Røgeriet' havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.
'Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive', pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.

Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.

Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.

Danske fødevarer betyder intet globalt
'Sultkortet' blev spillet flere gange i løbet af Folkemødet. Danske landmænd kan sagtens producere flere fødevarer, så verdens stadig flere mennesker ikke behøver at sulte - hvis altså politikerne bare ville give los, lød det fra cirkusscenen.

Færre miljørestriktioner, flere tilskud - og så er det bare derudaf til gavn for den globale fødevareforsyning. Nogenlunde sådan kørte omkvædet fra den radmagre L&F-direktør, Søren Gade, der hoppede omkring som en springfrø på speed i det politiske debatforum.

Men Søren Gades store bekymring for verdens sultne børn var et nøje planlagt illusionsnummer, og i virkeligheden er postulatet om landbrugets mulige rolle yderst kritisabelt. Faktisk på grænsen til det uvederhæftige.

Danmarks landmænd bidrager kun med mikroskopiske 0,34 pct. til den globale fødevareproduktion, og dette minimale kosttilskud eksporteres ikke til lande, hvor befolkningstilvækstens sultne spøgelse truer. Tværtimod. Tyskland, UK, Sverige og Kina aftager broderparten med 53 pct. af vores landbrugseksport, der domineres af flæsk.

Ovenikøbet er den kinesiske eksportandel aldeles uspiselig, da den næsten udelukkende består af minkskind til nyrige kinesere i Hongkong. Til gengæld indbringer minkskindene 11 af de 72 mia. kr., som landbrugseksporten af 'fødevarer' årligt henter hjem. Alt det ved L&F udmærket godt, for tallene er deres egne. Alligevel spilles 'sultkortet' igen og igen.

Fusk med jobtal
Mindst lige så galt gik det, da debatten drejede ind på job og beskæftigelse.
Landbruget beskæftiger 183.000 personer, og erhvervet sikrer i stigende grad arbejdspladser i følgeerhvervene, lød det forjættende. Til overflod stod de to påstande at læse på en af de gule vægplakater, der var hængt op i det store telt.

Besynderligt farvevalg i øvrigt - farven gul forbinder de fleste jo ikke ligefrem med troværdighed. Enhver håndbog i farvesymbolik vil opremse en stribe negative egenskaber, som signaleres: Uærlighed, forræderi, sygdom og kynisme er nogle af de hyppigt nævnte. Farven gul anvendes også som symbol på karantæne og til afmærkning af farlige områder.

Men altså - påstanden var 183.000 job i landbruget og dets følgeindustrier.
Sidst i april i år udsendte 'Vækstteam Fødevarer', som var nedsat af erhvervsministeren og med Arla-direktør Peder Tuborgh som formand, sin rapport med masser af gennemarbejdet statistik om fødevareerhvervene. I rapporten dokumenteres det, at beskæftigelsen i hele den samlede fødevareklynge er højst 143.000 jobs.

Hvordan Landbrug & Fødevarer har fået tallet pumpet op med yderligere 40.000 job på bare halvanden måned, står hen i det uvisse. Ingen i cirkusteltet kunne svare på det.
Også påstanden om, at man sikrer en stigende beskæftigelse, viser sig at være baseret på trylletricks og er i øvrigt også ukorrekt. Her er, hvordan Axelborgs cheføkonom forklarede regnestykket i en mail til undertegnede:

'Sætningen på plakaten henviser til, at erhvervet i dag (2012) skaber 0,47 i afledt beskæftigelse pr. beskæftiget i erhvervet. For 20 år siden var dette tal 0,38. Beregningen er baseret på input-output matricerne fra Danmarks Statistik.' Ren talmagi, ikke sandt - men cheføkonomen dementerer derefter selve påstanden:
'Den samlede beskæftigelse i erhvervet er faldet markant de seneste mange år. Og det har trukket antallet af afledte beskæftigede med ned. Det betyder at den direkte og indirekte beskæftigelse som følge af produktionen i fødevareklyngen i 2012 var på 183.000 personer mod 301.000 personer i 1990.'
Forstå det, hvo som kan.

Økologi som strategisk kommunikation
Som et strategisk kneb havde den forhenværende politiker gennemtrumfet, at sund mad og økologi skulle være hovedtemaer på Axelborgs store scene.
'Vi støtter økologi' - proklamerede en vældig vægplakat, og der blev afholdt flere debatter om økologi og sund mad end om noget andre landbrugsrelateret emne i løbet af de fire dage.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) stillede op sammen med fødevareordfører Mette Bock fra Liberal Alliance til debat om økomad i offentlige køkkener, økoklidmoster Signe Wenneberg blev hentet ind fra København for at deltage i debatten om sund mad, hvori også madspild-forkæmperen Selina Juul, økodirektør Birgitte Agger og andre økokendisser deltog.

De eneste, der ikke var inviteret med til debatten om økologi, var økologerne selv.
Bevares, formanden for Økologisk Landsforening deltog fredag aften i halvanden times underholdningsprogram 'Den sidste nadver', kækt styret af TV-kokken Adam Price, men ellers måtte økologer køre deres eget løb rundt om på klippeøen og hos Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og i eget regi.

Den simple forklaring er, at Økologisk Landsforening, der organiserer de økologiske landmænd, ikke er medlem af Landbrug & Fødevarer!

Troværdighed...
Så til trods for L&F-mantratet 'Vi repræsenterer den samlede fødevaresektor' er det aldrig lykkedes at overtale økologerne til at indgå i den store fusion. De nærer dyb mistillid til Axelborgs reelle hensigter, når det gælder deres driftsform.

Men hvorfor vælger Søren Gade så at fokusere næsten alle kræfterne på netop økologi, når han ikke har økologerne i sin stald? Svaret har han givet i et interview med Jyllands-Posten 14. juni, hvor han åbenhjertigt vedgik sig sin profession som 'overlobbyist' for landbruget og tilføjede: 'Vi kæmper jo med medierne om at bestemme den offentlige dagsorden'. Og det lykkedes at vinde kampen.

Tricket med at fokusere massivt på masser af jobs, sund mad til verdens ufødte børn og økologi til danskerne fjernede enhver mislyd fra festen i cirkusteltet. Til trods for at dansk landbrugs reelle hovedpiner i forhold til befolkningen handler om et beskidt vandmiljø, manglende randzoner, sprøjteforgiftet drikkevand, hemmelige svinebakterier, mishandlede mink, burhøns og køer uden græs, så lykkedes det Axelborgs troldmand no. 1 at fremtrylle solskin og gode miner uden direkte slet spil.

Gade afsluttede middagsinterviewet fra Folkemødet med denne bondesnu erklæring i Jyllands-Posten:
'Vi er meget bevidste omkring, at vi ikke skal skjule, hvorfor vi er her, og hvad vi laver. Og så laver vi jo ikke noget herovre, som vi ikke i en eller anden udstrækning gør til hverdag. Generelt gælder den samme regel for os som for en avis - det handler om troværdighed, troværdighed og troværdighed'.


Kjeld Hansen, journalist og gårdejer