Sund & Bælt udskyder togforbindelsen under Femern

Femern Bælt-tunnellen er i forvejen to år bagud i tidsplanen, og togforbindelsen i den 18 kilometer lange strækning er forsinket med mindst seks år yderligere. 
19. FEB 2026 8.22

Togforbindelsen under Femern udskydes yderligere. Det skriver Sund og Bælt i en pressemeddelelse.

Sund og Bælt har annulleret to udbud på grund af udfordringer med det specialfartøj, som skal stå for nedsænkningen af tunnelelementer. 

Det ene udbud, som nu er annulleret på ubestemt tid, omfatter etablering af jernbane og kørestrøm i tunnelen. 

"Ført bag lyset"

Sidste år kritiserede Lollands daværende borgmester Holger Schou Rasmussen (S), at togforbindelsen under Femern allerede på det tidspunkt først forventedes at være klar mindst seks år efter, at Femern-forbindelsen efter tidsplanen står færdig i 2029.

-  Deutsche Bahn har ført de tyske politikere bag lyset ved at love at overholde tidsfristen. Men Deutsche Bahn er slet ikke gået i gang med arbejdet endnu og har prioriteret andre projekter. Der er brug for, at politikerne i Tyskland kommer på banen og tager styring og ansvar nu, sagde Holger Schou Rasmussen.

Hvad de nye forsinkelser konkret får af betydning for togforbindelsens tidsramme, oplyses ikke. I pressemeddelelsen fra Sund & Bælt fremgår det, at man vil udarbejde en ny tidsplan efter nedsænkningen af de første tunnelelementer mellem Rødbyhavn og Puttgarden. 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/sund-baelt-udskyder-togforbindelsen-under-femern

GDPR