SYDDJURS: Et flertal i Syddjurs Kommunes byråd har onsdag stemt for et samarbejde med Nordjurs Kommune - samt en forståelsesramme for planlægningen af et fælles biogasanlæg på Djursland, oplyser kommunen.
Midt på måneden var det kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, der med et flertal sagde ja til det fælles projekt. Og med beslutningen onsdag i Syddjurs bliver næste skridt at etablere en projektorganisation på tværs af de to kommuner.
Projektorganisationen skal behandle og forberede et beslutningsgrundlag for biogasplanlægningen. Begge kommuner afsætter i år hver en kvart mio. kr. til finansiering af medarbejdere og ekstern rådgivning. Projektorganisationen skal også stå for dialogen med de udviklere af biogasanlæg, som henvender sig inden den 1. juni. I slutningen af juni planlægges et borgermøde om biogas, der dog ikke vil handle om den mulige placering.
De to borgmestre vil efter dialog med mulige udviklere lave et oplæg til den videre proces, der så igen skal behandles i henholdsvis byråd og kommunalbestyrelse. Først herefter skal der findes en afklaring af, hvilke områder på Djursland der er bedst egnet til placering af det fælles biogasanlæg.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.