
SYDDJURS / STRUER: Syddjurs' afdelingschef for teknik- og miljøområdet, Rune Asmussen, fratræder i kommunen og skal være direktør i Struer Kommune. Det oplyser Syddjurs, hvor han har været ansat siden 2018.
I Struer bliver han direktør for teknik- og kulturområdet, og han tager over efter Jakob Bisgaard, der tidligere på året rykkede til Aalborg Kommune.
Rune Asmussen starter 1. januar og bliver en del af direktionen i Struer, der i forvejen består af direktør Lotte Junker Pedersen og kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller. Før sin ansættelse i Syddjurs havde Rune Asmussen forskellige leder- og chefstillinger i Randers Kommune i knap 17 år.
- Jeg har i mit møde med Struer Kommune tydeligt kunne mærke et gåpåmod og en entreprenørånd, der fortæller mig noget om, at her vil vi noget sammen. Vi ser fælles ”projekter” frem for individuelle ”opgaver”. Her vil jeg især se frem til at bidrage til helt konkrete projekter omkring udviklingen af havnen, styrkelse af erhvervsindsatsen i kommunen og samspillet med kulturlivets aktører, siger Rune Asmussen.
Han bor privat i Langå og er gift og far til to døtre på 20 og 18 år.
Syddjurs slår den ledige chefstilling op i det nye år, og afdelingsleder for byggeri og landbrug Britt Raaberg Hjortshøj Mogensen konstitueres i chefstillingen pr. 1. januar 2022 frem til ansættelse af en ny chef.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.