83 indregistrerede brintbiler i Danmark er ikke nok. Derfor har Vejdirektoratet nu åbnet for ansøgninger til en pulje på ti mio. kr., der har til formål at udbrede brintbiler og øvrige brændselscellekøretøjer i Danmark. Puljen er blevet afsat af et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
For at få tilskud til et projekt fra puljen kræver det, at man selv finansierer mindst 50 pct. af omkostningerne. Både private virksomheder og offentlige myndigheder kan søge puljen. Ansøgningsfristen for puljen er 28. februar.
Brintbiler bliver drevet af en elektrisk motor, der får strøm fra en brændselscelle i stedet for et batteri. Brintbiler skal altså ikke lades op, fordi de skal tankes op med brint ved en brinttankstation. Elbiler har også en elektrisk motor. Forskellen fra brintbiler er, at elbiler udelukkende kører på elektricitet. Derfor skal deres batterier lades op med elektricitet for at køre. Der er ifølge brintbiler.dk 83 indregistrerede brintbiler og ti brinttankstationer i Danmark.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.