Timebaserede data hjælper Frederiksberg med at spare vand og energi

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommune har hentet data om deres bygningers energiforbrug i flere år. Det foregik tidligere manuelt og uorganiseret. Nu har kommunen fået en fremtidsholdbar model for at arbejde med energidata med et nyt it-system og en ny aftale om dataudveksling med forsyningen. Det har det seneste år bidraget til en reduktion af kommunens varmeforbrug på 6,5 pct. og en reduktion af elforbruget med 12 pct. ud af det samlede forbrug, fremgår det af KL's nyhedsbrev.
 
I dag modtager kommunen timeopløste data én gang i døgnet på vandmængde og varmedata i form af energimængde og -flow samt frem- og returløbstemperaturer. Det bruger kommunen jævnligt i forbindelse med diagnosticering af uhensigtsmæssig drift og ressourcespild, initiering af projekter og dokumentation af besparelser.

På rådhuset har man bl.a. formået at sænke det årlige strømforbrug med 8 pct. ved at analysere og optimere forbruget, når bygningen står tom, på baggrund af timeaflæste data.   

Kommunen bruger også jævnligt data til at overvåge og identificere eventuelt overforbrug af vand i flere af deres bygninger ved hjælp af alarmer, der automatisk underretter energiteamet, når en bestemt grænseværdi overskrides mindst tre timer i træk.

Lad elbilerne op sent

Senest har kommunen opdaget et stort vandspild på en kirkegård, da målerdata viste konstant vandforbrug. Det viste sig, at hovedledningen under jorden var beskadiget og lækkede. Kommunen fandt også et skjult, utæt vandrør i teknikrummet i én af de større ejendomme efter introduktion af det nye system. Vandforbruget i ejendommen blev reduceret med hele 41 pct. året efter. Dette vandspild havde kommunen måske aldrig opdaget uden adgang til data.  

Data er også med til at vurdere potentielle besparelser i at flytte elforbrug til alternative tidspunkter på dagen, hvor prisen på el er billigere.  

- På elforbruget har man en spidsbelastning mellem kl. 17-21. Der er det godt at have timedata, for så kan man se, om man har et stort forbrug et givent sted i spidsbelastningsperioden. Så kan man vurdere, hvor meget man kan spare ved at flytte forbruget til andre tidspunkter, siger energirådgiver Esmir Maslesa fra Ejendomsservice og Driftsenheden.

Kommunen har for eksempel regnet på betydningen af først at lade deres elbiler op efter kl. 21. Det viser sig, at kommunen potentielt kan spare over 300.000 kr. årligt på strømafgiften alene – blot ved at lade skraldebiler op på et andet tidspunkt. Det er kommunen i færd med at overveje og viser ifølge Esmir, hvilke indsigter kommunen kan få ved at kende sit energiforbrug.  

ka