dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Forundersøgelsen af en eventuel genopretning af Kolindsund kommer til at koste 17 mio. kr. og har fået støtte fra tre fonde.
Naturstyrelsen

Forundersøgelse af Kolindsund sat i gang

Fremtiden skal afklares for det, der engang var Jyllands største sø.

NORDDJURS / SYDDJURS: Søen Kolindsund nær Grenaa, der har været tørlagt siden 1880, skal måske genskabes, og Naturstyrelsen sætter nu gang i en forundersøgelse af den mulige naturgenopretning. Det oplyser styrelsen.

I forbindelse med aftalen om grøn trepart fra 2024 er Kolindsund nævnt som et af de steder i Danmark, hvor der kunne være potentiale for et større naturprojekt. Formålet er at skabe mere natur og samtidig reducere kvælstofudledningen til kysterne.

En forundersøgelse er ikke en beslutning om at genskabe søen, men en biologisk, teknisk og ejendomsmæssig analyse af muligheder, konsekvenser og eventuelle udfordringer ved et eventuelt fremtidigt projekt.

- Vi tror på, at der er nogle store naturmæssige og miljømæssige potentialer, men vi er også meget bevidste om, at en genetablering af Kolindsund er et stort projekt, der potentielt kan påvirke mange mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt grundlag at vurdere et eventuelt projekt ud fra, så man efter forundersøgelsen kan træffe en politisk beslutning, understreger konstitueret skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland Uffe Strandby.

Jyllands største sø

Kolindsund var Jyllands største sø med et areal på 2.500 hektar. Siden blev den drænet væk og omdannet til landsbrugsjord. Af de 2.500 hektar ligger de cirka 1.000 i Syddjurs og resten i Norddjurs.

Området, som kan blive omfattet af undersøgelsen, svarer til den tidligere afvandede sø og tilstødende randarealer – i alt omkring 3.600 hektar.

Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond støtter forundersøgelsen, der kommer til at koste 17 mio. kr. og skal gennemføres af Naturstyrelsen.

Der er ifølge styrelsen allerede sendt breve ud til lodsejerne i området, og det er planen at invitere til informationsmøder og lodsejermøder.

Forundersøgelsens projekthjemmeside kan ses her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/forundersoegelse-af-kolindsund-sat-i-gang

GDPR