dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tjæreborg nåede 2020-mål og fik genbrugsprocent op på 50

Hos størstedelen af husstandene kom genanvendelsesprocenten helt op over 55 pct. under et års forsøg
29. SEP 2016 11.44

ESBJERG: - Tjæreborgenserne har vist, at ved at indsamle madaffald, kan vi flytte genanvendelsesprocenten af husholdningsaffaldet fra 38 til 50 pct. Et mål alle landets kommuner fra 2020 skal opfylde.          

Sådan sagde udvalgsformand for Teknik og Byggeudvalget, Anders Kronborg (S) ved afslutning af et år med afprøvning af fire forskellige måder at sortere madaffaldet fra på. Netop den by har en såkaldt mellembyplan, 'Tjæreborg - en by med energi' og fokus på bæredygtighed som vigtigt element, oplyser Esbjerg Kommune.

Indsamlingen af madaffald er kun sat på pause. I størstedelen af husstandene i Tjæreborg kom genanvendelsesprocenten endda helt op over 55 pct. under forsøget.

- Det er utrolig positivt at opleve, hvor mange borgere i Tjæreborg, der ville ønske, at de kunne fortsætte med at indsamle madaffaldet. For mange er det blevet en vane, de ønsker at fastholde. Tjæreborggenserne har indsamlet madaffald på fire forskellige måder, så Esbjerg Kommune kunne teste forskellige sorteringsløsninger. Det er netop den forskellighed, som betyder, at der fremover er mulighed for at finde den helt rette løsning for hele kommunen. På nuværende tidspunkt kan vi i Tjæreborg ikke fortsætte sorteringen, men glæder os til, at Esbjerg Kommune har en endelig affaldsløsning for madaffald, siger Kurt Aakjær på vegne af Tjæreborg Lokalråd.

- Regeringen har sat målet om 50 pct. genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2020. I dag er genanvendelsesprocenten 38 i Esbjerg Kommune.
- Madaffald udgør 45 pct. af restaffaldet eller ca. 25-30 pct. af den samlede mængde affald fra husholdninger.
- Tre af fire områder i Tjæreborg indsamlede både grønt madaffald og animalsk madaffald, og det fjerde kun grønt madaffald i deres havespand.
Genanvendelsesprocenten blev henholdsvis, 55, 56, 55 og 35 pct.
- Forsøget blev bakket op af Miljøstyrelsen med ca. 1 mio. kr. Resultaterne  bliver tilgængeligt for andre kommuner i en videnbank.


 Læs mere om projektet på www.esbjergkommune.dk/tjæreborgaffald

 
 

 
 

 

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/tjaereborg-naede-2020-mal-og-fik-genbrugsprocent-op-pa-50

GDPR