

Boligforeninger slås i stigende grad med tomme lejligheder og huse, og de tilbageværende lejere kan ende med dyrere husleje, oplyser DR Midt & Vest.
På landsplan står omkring 1500 lejemål tomme, og det er særlig slemt i landområderne, skønner sekretariatschef hos Landsbyggefonden Birger Kristensen.
- De sidste fem år har vi oplevet en stor stigning i henvendelser fra almene boligforeninger, der ønsker hjælp, siger han til DR Midt & Vest.
Forsøger at sælge
Thisted Bolig, der har 1284 lejeboliger, arbejder med flere løsninger for at undgå tomme boliger.
- Hvis lokale investorer eller grupper vil overtage husene, så kan de det. Ellers må vi i sidste ende rive dem ned, siger bestyrelsesmedlem hos Thisted Bolig Claus Immersen.
I Møldrup ved Viborg er problemet så stort, at boligforeningen Lejerbo ikke længere har økonomi til at klare sig. De tomme lejligheder har simpelthen drænet kassen, fortæller driftschef i Lejerbo, Søren Møller Abildgaard.
- Konsekvensen er jo desværre, at flere steder hvor organisationen ikke er så velpolstret, der må afdelingen selv dække tabene. Det betyder, at huslejen i den enkelte afdeling stiger. Det forværrer i bund og grund bare problemet, siger han.
Lejerbo i Møldrup håber på en redning fra Landsbyggefonden.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.