dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Her udskiftes belysningen i Adsbøl, der netop har fået nye lamper op.

Udsigt til mere gadelys vækker begejstring

Sønderborg udskifter nu alle gadelamper til de energibesparende LED lamper

SØNDERBORG: I løbet af de næste tre år udskifter Sønderborg Kommune mere en 13.000 gadelamper til nye energibesparende LED lamper. Kommunen har i en periode valgt at slukket for fx hver anden gadelampe i nogle områder, men i takt med at de gamle lamper bliver skiftet, vil alle gadelys blive tændt igen.
 
De nye LED lamper bruger væsentlig mindre energi end de gamle, og de holder meget længere.
 - Selvom vi indenfor de næste to år tænder alle gadelys igen og har dem tændt hele natten, kommer vi til at spare 1,4 MWH om året. Det er over en tredjedel af, hvad vi normalt bruger på gadelyse og svarer til 300 husstandes årlige elforbrug, fortæller Lene Stensdorf, klimakoordinator i Sønderborg Kommune.
 
Lamperne er intelligent styret, hvilket bl.a. betyder, at de kan dæmpes i nattetimerne, frem for at de bliver slukket helt. De vil typisk blive dæmpet fra kl. 22.00 til kl. 6.00.
 
LED lamper har et mere direkte lys end mange af de eksisterende gadelamper. Det betyder, at de lyser på vejen frem for i haver og soveværelser. Nogle steder vil det opleves som om, der er mindre lys end tidligere, men lyset på vejarealet vil være det samme som før eller bedre.
 
- Der er rigtig mange hensyn at tage, når der sættes nye lysmaster op. Vi vil gøre meget, for at skaffe det bedst mulige lys, inden for de givne rammer og til mest mulig gavn for vores borgere, siger Lars Merrild Overgaard fra afdelingen Veje og Trafik.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/udsigt-til-mere-gadelys-vaekker-begejstring

GDPR