
Ejere af sommerhuse, der styrter i havet, vil næppe kunne få erstatning. Det udvalg, som erhvervsministeren har nedsat til at evaluere stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, er netop udkommet med en rapport, hvor anbefalingen er klar:
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bør ikke lade skader som følge af den forsvindende kyst - kysterosion - omfatte af stormflodsloven.
Kysterosion er - i modsætning til oversvømmelser - en forventelig begivenhed, som man kan tage sine forholdsregler over for, længe inden begivenheden indtræffer, lyder begrundelsen.
Ingen ved hvornår
Men den begrundelse køber Jørgen Jørgensen ikke. Han er medlem af kystsikringsgruppen i Nr. Lyngby Borgerforening, som repræsenterer flere ejere af sommerhuse, der er i fare for at styrte i havet.
- Det er jo også forventeligt, at der kommer oversvømmelser. Man ved bare ikke, hvornår de kommer. Det samme gælder for os ude ved kysten. Vi ved, at der kommer en storm, men ved ikke hvornår og hvor kraftig den er, siger han til DR Nordjylland.
Efter rapporten må politikerne nu se sig om efter en anden måde at hjælpe sommerhusejerne på, mener Bjarne Laustsen (S), valgt i Nordjylland og medlem af klimaudvalget.
- Mange sommerhusejere langs den jyske vestkyst havde ikke forventet, at der ville forsvinde så mange meter af kysten på så kort tid, som tilfældet er, siger han.
Bjarne Laustsen mener dels, at en større dele af kysterne skal sikres mod at styrte ned, og dels at vi alle skal betale mere i forsikring for at kunne yde hjælp til også stormramte sommerhusejere.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.