FREDERIKSHAVN: Om det er kommunen eller Miljøstyrelsen, der skal godkende import af boreplatforme til skrotning er ifølge TV2 Nord uklart. I Frederikshavn er to boreplatforme ankommet på havnen, hvor det amerikanske firma Modern American Recycling Services - MARS - skal hugge dem op.
Da TV2 Nord spørger Miljøstyrelsen, om der derfra er udstedt en importtilladelse, er svaret, at det er der ikke. Styrelsen mener, at boreplatformene er Frederikshavn Kommunes ansvar, da der er tale om danske platforme, der i sagens natur ikke skal importeres og derfor ikke behøver en tilladelse.
Frederikshavn Kommune har ikke kendskab til, at der skulle være tale om danske platforme, så den lokale miljømyndighed har ifølge tv-stationen heller intet foretaget sig. Ifølge TV2 Nords oplysninger er der tale om to udenlandske platforme. Den ene står registret med MARS som ejer. Den anden er ejet af det amerikanske oliefirma Ensco.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.