Varde leder efter nye støtteordninger til landmænd

VARDE / ESBJERG: Med en samlet pris på 170 mio. kr. er Operation Engsnarre landets næstdyreste genopretningsprojekt efter Skjern Å-projektet. Det rummer et 2.488 hektar stort område i Varde Ådal og brinkerne ud til Ho Bugt og har haft som hovedmål at skabe bedre ynglemuligheder for fugle i et område, der før blev drevet intensivt, men i de seneste 20 år mere skånsomt.

Operation Engsnarre har fået sit navn efter en af de fuglearter, der i særlig grad skulle tilgodeses, og millionerne har kompenseret de landmænd, der skulle stoppe sprøjtning og gå over til mere ekstensiv og skånsom drift. Et 20-årigt projekt, som udløber fra i år og til og med 2022.

Projektet skulle gavne fuglearter som stor kobbersneppe, engsnarre, brushane, rødben og vibe, der var forsvundet under den intensive landbrugsdrift. Men der foreligger ingen afrapportering af, i hvor høj grad fuglene er vendt tilbage.

Til dknyt oplyser centerleder i Teknik og Miljø i Varde Kommune Klaus Bertram Friis, at Varde og Esbjerg kommuner tidligere har foreslået miljø- og fødevareministeren, at der som afløser er behov for en ny ordning, der kunne dække hele området, men her var svaret, at kommunerne måtte benytte sig at de eksisterende ordninger:

- Det er så det, vi gør lige nu. Konkret er det at gennemføre noget gennem hydrologiordningen. Derudover arbejdes der fx med et afgræsningsprojekt i et andet delområde inden for Operation Engsnarre, hvor Nationalpark Vadehavet er primus motor, og de første 15 lodsejere er gået med.

Naturstyrelsen har udpeget arealer, der kan komme i betragtning i hydrologiordningen, der går ud på at stoppe afvandingen af engene, ligesom der først må slås hø efter sankthans. 510 hektar af de 2.488 hektar, som omfatter Operation Engsnarre, er her inde i billedet. I alt har Landbrugsstyrelsen givet tilsagn om 21,64 mio. kr. over 20 år frem i tiden, hvor EU betaler 75 pct. og staten 25 pct. Varde Kommune arbejder her på at få alle 84 lodsejere med.

Fredning på dagsordenen
Miljøretsekspert og professor Peter Pagh har tidligere sagt til JydskeVestkysten, at kommunerne kan risikere at stå med et erstatningskrav fra landmænd, der efter 20 år står uden støtte og arealer, de ikke kan drive, som de gjorde før Engsnarre-projektet.

Blandt andet på den baggrund går de kommunale bestræbelser på at få lodsejere med i nye naturprojekter, der kan kompensere dem for den erhvervsmæssige drift, de altså opgav for 20 år siden.

Samtidig har Varde Kommune fået de første fem ansøgninger om at genoptage markdriften i områder, der var med i Operation Engsnarre. Det vil ikke kunne tillades af kommunen, der i dag er forpligtet til at beskytte arealerne som Natura 2000-områder. Og med et afslag på genoptaget drift vil landmænd ifølge Naturbeskyttelsesloven kunne have et krav på erstatning, da jorden ikke er det samme værd, som før aftalerne om Operation Engsnarre blev indgået i 1997-2002.

De fem ansøgninger drejer sig om 122 hektar jord, som Varde Kommune ifølge de gældende regler har bedt om ekstra seks måneder til at behandle.

Plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) siger til JydskeVestkysten, at kommunen undersøger muligheden for at lave en fredning, hvor erstatningen til landmændene skal dækkes af kommunen med 25 pct, og af staten med 75 pct.

Friis-Hauge har tidligere luftet ideen om at frede hele ådalen, hvilket Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling ikke var meget for med vurderingen: 'Når vi nu har brugt så mange penge uden af få noget for det, giver det ingen mening. Hverken for landmændene eller samfundet. Det har aldrig været et naturprojekt, men et landbrugsprojekt.'