dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle har ikke advaret naboer om sirener og løs ammunition

KORT NYT
4. MAJ 2017 6.20

VEJLE: Selv om man i Vejle Kommune var vidende om, at den kommende politiskole vil byde på støj fra megafoner, sirener og skud med løst krudt, har man undladt at fortælle naboerne om det, skriver Jyllands-Posten. To uger før kommunen sendte den lokalplan i høring, som omfatter det areal, hvor politiskolen skal ligge, gjorde Bygningsstyrelsen opmærksom på 'udfordringer i forhold til støjgrænser i forhold til politiets aktiviteter. Vi taler blandt andet om omfattende og jævnlige indsatsøvelser med megafon og sirener mv.'

Nogle uger senere modtog kommunen endnu mere detaljerede beskrivelser. Blandt andet kan der forekomme øvelser i aftentimerne og i enkelte weekender. Der vil blive anvendt udrykningssignaler og forekomme 'højrøstet tale, råb og kommandoer, lige som der vil anvendes løs ammunition,' i forbindelse med udendørs aktitiviteter. Undtagelsesvis vil der komme en helikopter forbi.

Om fire dage udløber indsigelsesfristen mod lokalplanen, men naboerne er ifølge avisen på intet tidspunkt blevet præsenteret for beskrivelserne, der ligger på rådhuset i Vejle. Ifølge planchef Lars Buksti er støjbeskrivelserne ikke relevante i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, for 'lokalplanen bestemmer ikke, at der skal være en politiskole. Den gør det muligt, at der kan ligge forskellige uddannelser.'

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/vejle-har-ikke-advaret-naboer-om-sirener-og-los-ammunition

GDPR