RINGSTED: Et ventilationsanlæg på en nyrenoveret skole i Ringsted faldt tirsdag formiddag ned og ramte en lærer, der blev alvorligt kvæstet, skriver DR Sjælland. To elever kom også lettere til skade, fortæller børne- og skoledirektør Gitte Løvgren til DR.
Politiet kom ud på skolen efter ulykken, og i alt ni klasselokaler med nye ventilationsanlæg blev afspærret. Børn og lærere blev tilbudt psykologhjælp. Nu skal Ringsteds fagfolk undersøge omstændighederne omkring ulykken og vurdere, hvordan den kunne ske.
- Nu skal vi have undersøgt grundigt, hvordan der kan ske sådan en hændelse, og hvordan et større ventilationsanlæg i loftet kan falde ned. Indtil vi ved, hvad der er sket, er klasselokalerne afspærret, siger Gitte Løvgren, der forsikrede, at børnene trygt kunne tage i skole i morges.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.