VIBORG: Borgere i byer i Viborg Kommune med mellem 200 og 3.000 indbyggere kan ende med at få et brev i deres e-boks de kommende dage.
Kommunen sender nemlig et spørgeskema ud til 3.000 borgere, med håbet om at få input til den nye kommuneplan, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- Hovedparten af byerne i Viborg Kommune har mellem 200 og 3.000 indbyggere, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får så mange input som muligt til at styrke både de enkelte byer og de lokalområder, de er placeret i, siger Kim Dongsgaard (V), der er formand for landdistriktsudvalget.
De borgere, der modtager spørgeskemaet, vil både blive bedt om at fortælle, hvad de er glade for ved netop deres område og give input til, hvad der kan gøres endnu bedre.
Et af landdistriktsudvalgets forslag til den nye kommuneplan er at opdele Viborg Kommune i seks zoner. Zonerne er foreslået med udgangspunkt i geografiske områder, som har fælles karaktertræk. For at sikre den rigtige indsats eksempelvis i forhold til tilflytning er det vigtigt at vide, hvordan zonerne adskiller sig fra hinanden, og hvad der gør dem unikke, skriver kommunen.
Det er kun 3.000 borgere, der får tilsendt spørgeskemaet, hvilket er et spørgsmål om penge. Men kommunen opretter også en side, hvor alle har mulighed for at komme med deres input og tage stilling til de seks zoner.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.