dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Morten Langkilde, Ritzau Foto.

Vikingeskibsmuseet slipper ikke af med fredning

Slots- og Kulturstyrelsen afviser at bygningen skulle være i så dårlig stand at det kan begrunde en affredning
20. DEC 2017 6.06

ROSKILDE: Fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde bliver  ikke ophævet. Det har museets egen bestyrelse ellers ønsket.

Museet har henvist til dels bygningens dårlige stand, dels et ønske om at 'få mulighed for at udvikle projekter, der kan skabe fremdrift og udvikling', men Slots- og Kulturstyrelsen har afvist ansøgningen. Der er ikke grundlag for en affredning, er beskeden.

Styrelsen har truffet sin beslutning på baggrund af to tekniske undersøgelser, som Teknologisk Institut har lavet af hallen. Der er blandt andet foretaget undersøgelse af fundamentet i hallen, hvor en membran beskytter de fem vikingeskibe mod vand fra Roskilde Fjord.

Ifølge museet selv er der 'meget store problemer med fugt under bygningen, og det er ikke foreneligt med det miljø, vi skal have for at bevare disse vikingeskibe', siger museumsdirektør Tinna Damgaard-Sørensen.

Ifølge undersøgelsen fra Teknologisk Institut er det imidlertid ikke membranen der er problemet, men at der ved høj vandstand kan løbe fjordvand ind over den eller gennem utætte gennemføringer. Vikingeskibsmuseet vil nu anke afslaget på affredning til kulturministeren, oplyser museumsdirektøren.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/vikingeskibsmuseet-slipper-ikke-af-med-fredning

GDPR