Foto: Pixabay

Sådan får vi bedre data for spildevandsoverløb

Forbedret måling og bedre beregningsmodeller kan markant nedbringe usikkerheden på, hvor meget spildevand og næringsstoffer der udledes fra overløbsbygværker.
8. SEP 2020 13.48

Hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110 til 50 pct., oplyser Miljøstyrelsen.

Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år. Det viser en ny faglig udredning, som EnviDan og Aalborg Universitet har lavet for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet. 

Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landets 4.500 kommunale overløbsbygværker til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger  fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer.

Der er stor forskel på mængden af udledninger blandt de knap 4.500 overløbsbygværker; fra ingen udledning til op imod 1 mio. m3 spildevand årligt. 

Det foreslås at nedbringe den samlede usikkerhed på de mængder, der indrapporteres til PULS, ved at stille differentierede krav til kvaliteten af målingen og modelberegningen, som de indberettede data baserer sig på.

Det foreslås, at de anlæg, der har de største overløbsmængder, skal bestemme mængderne med stor sikkerhed, mens der accepteres større usikkerhed på de mange overløbsværker, der udleder stort set ingen eller kun lidt spildevand og næringsstoffer.

Fem kategorier

I rapporten foreslås det, at overløbene opgøres og indrapporteres til PULS i fem kategorier efter størrelsen af anlægget med hver sit  usikkerhedsniveau, som afspejler en given sammensætning  af måling og modelleringsindsats. 

De største overløb placeres i kategori 5, hvor den estimerede usikkerhed skal være  mindst, og de mindste overløb i kategori 1, hvor usikkerheden må være større.

De foreslåede krav til opgørelse af overløb vil nedbringe den samlede usikkerhed til ca. 50 pct. og kræve en årlig merinvestering på 20-40 mio. kr. pr. år, i bl.a. måleudstyr.

Hvis man ønsker, at alle bygværker, inkl. de steder, hvor overløbsvoluminerne er helt små, skal opnå en individuel usikkerhed på højst 50 pct., estimeres de årlige meromkostninger til at være ca. 240-250 mio. kr.

Læs rapporten 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job