Shelterplads ved Nim i Horsens Kommune.
Horsens Kommune

175 km vandrerute gennem otte kommuner står klar

Gudenåstien
19. MAR 2026 14.14

De otte kommuner, som Gudenåen løber igennem – Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov – kan efter tre års samarbejde med Naturstyrelsen indvie Gudenåstien, det gør det muligt at gå på en 175 kilometer lang, sammenhængende vandrerute fra Gudenåens udspring i Vejle Kommune til Randers Fjord, oplyser parterne.

De eksisterende stier langs åen er blevet forbedret og forbundet, og der er etableret nye stier, hvor der ikke var nogen. Tidligere var farbarheden langs åen udfordret af, at stierne lå lavt og ofte blev oversvømmet, men nu er mange af dem hævet med nyt grus og træbroer.

- Jeg er sikker på, at den nye sammenhængende Gudenåsti hurtigt vil markere sig som en af de mest attraktive vandreruter i Danmark, siger Lars Storgaard (K), borgmester i Favrskov, hvor projektet organisatorisk har haft hjemme.

Projektet har kostet 57 mio. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden hver har støttet med 15 millioner kroner. 

Gudenåstien indvies den 28. marts med samtidige arrangementer i de otte kommuner.

Information om de enkelte arrangementer kan hentes her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/175-km-vandrerute-gennem-otte-kommuner-staar-klar

GDPR