200 mio. kr. i finansloven til landsbypulje og bredbånd

Med finansloven for 2023, som snart præsenteres, vil regeringen afsætte i alt 200 mio. kr. til Landsbypuljen og Bredbåndspuljen. 

Puljerne skal være med til at skabe landsbyfornyelse samt bedre digitale muligheder i landdistrikterne. Det oplyser Kirkeministeriet, som landdistrikterne nu også hører under.

Med Landsbypuljen kan ansøgningsberettigede kommuner søge om midler til at forny områder og nedrive faldefærdige boliger i landdistrikterne. Der er 56 ansøgningsberettigede kommuner i Danmark, som på baggrund af objektive kriterier kan søge om tilskud fra Landsbypuljens midler. Puljen administreres af Social- og Boligstyrelsen.

Med Bredbåndspuljen kan borgere og virksomheder og kommunerne slå sig sammen og søge tilskud til lokale bredbåndsprojekter i de områder, hvor der er dårlig dækning, og markedet ikke kan løse problemet. Puljen administreres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

- Både Landsbypuljen og Bredbåndspuljen er vigtige redskaber til at skabe fortsat bosætning og udvikling i landdistrikterne, siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V).

Glæde over fortsatte tilskud

De 100 mio. kr. til Bredbåndspuljen svarer til, hvad der har været afsat de seneste år, mens beløbet i Landsbypuljen er i den lave ende.

Men i lyset af, at der bliver tale om en stram finanslov, glæder det formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at den stadig indeholder initiativer målrettet landdistrikterne.

- Jeg vil gerne rose landdistriktsministeren og regeringen for at prioritere midler til såvel bredbåndspuljen som landsbyfornyelse i en tid, hvor økonomien er spændt hårdt for, siger han. 

Han henviser til, at lynhurtigt bredbånd er afgørende for både erhvervsliv og borgere, og at et stort antal nedrivningsparate huse fortsat skæmmer landskabet mange steder og gør det svært at tiltrække nye beboere.

Håb om mere

- Trods en stram finanslov havde jeg håbet på, at der var sat flere midler af til landsbyfornyelse, som vi har set de tidligere år. Landsbyfornyelse, renoveringer og nedrivning er en stor opgave, som kommunerne ikke kan løfte alene, siger han.

Han henviser til, at Udvalget for Levedygtige Landsbyer har anbefalet at hæve de statslige midler til landsbyfornyelse til 330 mio. kr. årligt for at imødekomme behovet. 

Regeringen har endnu ikke lagt sit fulde finanslovsudspil frem. Steffen Damsgaard håber derfor at se endnu flere initiativer målrettet landdistrikterne, når udspillet præsenteres: 

- Jeg vil blandt andet holde øje med, om regeringen har prioriteret midler til trafikal ligestilling på øerne, hvilket indebærer, at det koster det samme at krydse vandet som at køre på landevejen. Det vil have stor betydning for øernes udviklingsmuligheder. Dertil er det også vigtigt, at der i årets finanslov afsættes penge til den ugeavispulje, som et politisk flertal blev enige om at indføre med medieaftalen i 2022. Ellers er frygten, at endnu flere lokale medier må dreje nøglen om, siger han.

Guldborgsund kunne sagtens bruge mere

I Guldborgsund ærgrer teknikudvalgsformand Annemette S. Johnsen (SF) sig over, at puljen til nedrivning ikke er større. 

- Der skal nogle helt andre penge på bordet. Men det kommer der jo ikke, og det ved vi godt. Så vi tager, det vi kan hvert år, siger hun til TV2 Øst. 

Louise Schack Elholm siger til tv-stationen, at det i en stram finanslov er udtryk for en klar prioritering af landdistrikterne, at puljerne bevares. Hun kalder det en fortløbende proces at sikre landdistrikterne, som vil vare mange år endnu.