
MIDTJYLLAND: 33 landsbyer får adgang til el-delecykler som et led i Midtjyllands delecykelprojekt, som i forvejen omfatter 27 landsbyer.
Projektet skal undersøge om elcykler kan styrke mobiliteten i landdistrikterne, og måske erstatte bil nummer to for nogle familier.
- Eldelecykler er ikke en erstatning for kollektiv trafik, men det et forsøg i bestræbelserne på at finde ny transportformer og samtidig udvikle landsbyerne. Vi oplevede i første runde stor interesse og mange gode ansøgninger, og det fik os til at udvide projektet, så flere kunne være med. Den chance har mange grebet, og det er jeg både glad for og stolt af, siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for Udvalget for Regional Udvikling.
Projektet løber frem til efteråret 2025, og for at landsbyerne kan beholde cyklerne, når forsøget er slut, skal to ud af tre fastsatte kriterier være opfyldt:
- Mindst 20 borgere eller 20 pct. af landsbyens indbyggere skal have benyttet cyklerne.
- Cyklerne skal være blevet booket mindst tre gange om ugen.
- Cyklerne skal have kørt mindst 1.000 km i løbet af perioden.
Der var 38 ansøgere, der gerne ville deltage i projektet. De deltagende landsbyer er udvalgt ud fra, hvor meget lokal opbakning der var til projektet, og hvor stort potentialet for aktiv brug af cyklerne var.
De 33 landsbyer er:
Asferg
Bryrup, Vrads og Vinding
Daugård
Fabjerg
Firgårde
Fjelstervang
Gl. Rye
Hammelev
Hou
Houlbjerg
Hørning
Kvols
Kølkær
Laven
Haslund
Mammen
Nr. Borup
Nørre Kollund
Nørre Snede
Ramme
Rimmerhus
Rådved og Lundum
Sattrup
Sinding - Ørre
Skave
Todbjerg, Hårup og Mejlby
Træden
Vejrumbro
Vildbjerg
Voel
Vorde
Ølholm
Øster Alling
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.