
I mange kommuner er det stadig ikke muligt som borger at aflevere flamingo, som ikke mindst ved øget nethandel bliver brugt mere og mere. EPS - som står for ekspanderet polystyren - er det tekniske navn på den slags emballagefyld.
Men EPSbranchen, der er en del af plastindustrien, har lavet en ny optælling her i januar af hvilke kommuner, der sørger for, at de hvide lette blokke ikke ryger til småt brændbart. Og det rykker stadig.
- Vi er nu på 34 kommuner, som indsamler. 23 kommuner har bekræftet, at de vil påbegynde indsamling. Derudover ved vi, at affaldsselskaber, som dækker yderligere 20 kommuner, har arbejdsgrupper, der ser på hvilken løsning, som de skal benytte – men som ikke har meldt noget ud endnu, siger projektchef Chresten Heide-Anderson.
Optællingen viser, at over 40 pct. af danskerne nu kan aflevere EPS til genanvendelse. Og det er 58 pct. af kommunerne, som har tilkendegivet, at EPS er 100 pct. genanvendeligt.
En slags nudging
I branchens første optælling tilbage i 2018 var der 17 kommuner, der indsamlede EPS.
- Vi har stadig ambition om, at samtlige kommuner er begyndt at indsamle EPS til genanvendelse med udgangen af 2021. Eller i det mindste har konkrete planer for, hvornår de kommer i gang. Når vi har set en fordobling af den kommunale indsamling på lidt over to år – heraf det ene 2020, hvor alting generelt har stået stille – så taler det vist for sig selv, at det er nemt at genanvende EPS.
- Samtidig oplever vi i branchen, at private virksomheder er blevet mere bevidste om, at EPS er 100 pct. genanvendeligt. Når danskerne ser, at EPS bliver indsamlet på genbrugspladserne, så tager de den viden med sig og omsætter på deres arbejdspladser. Det er vel nærmest en slags nudging.
- Det eneste, som er lidt øv, er, at vi stadig hører fra private borgere, at EPS ikke kan genanvendes – og det er selvom de bor i kommuner, hvor EPS kan aflevere på genbrugspladserne. Der kunne jeg da godt håbe, at kommunerne sendte en besked i E-boks, om at EPS kan sorteres og afleveres til genanvendelse, lyder det fra projektchefen.
Hver kilo EPS, der flyttes fra småt brændbart til genanvendelse, svarer til fem kilo sparet CO2.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.