
Kommunerne har de seneste fem år givet 46 dispensationer til almene vandværker for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for pesticider på 0,1 mikrogram per liter. De 10 af dispensationerne er udløbet igen, så i alt har 36 værker nu dispensation.
Det fremgår af et svar i Folketingets miljøudvalg fra miljøminister Lea Wermelin (S). Antallet er samlet sammen af Miljøstyrelsen, som ifølge drikkevandsbekendtgørelsen skal orientere Miljøstyrelsen, når der dispenseres i forhold drikkevandskvalitetskrav.
I november viste en analyse, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) havde lavet af 549 vandprøver, at mere end seks ud af ti prøver af det danske grundvand indeholder rester af pesticider. Samt at mere end hver fjerde prøve overskred grænsen på 0,1 mikrogram pesticid per liter.
Lad de store overtage
Anders Bækgaard har 40 års faglig erfaring med drikkevand, blandt andet i Miljøstyrelsen, og som leder af GEUS, og han mener ikke, at de små, private vandværker kan leve op til deres opgave. Ofte ligger ansvaret hos lokale ildsjæle uden faglig kompence, mener han:
- Så har de ikke den indsigt og professionalisme, der skal til for at håndtere det billede, vi ser i dag, hvor vores grundvand ikke er så rent, som det har været, siger han til TV2 Fyn og opfordrer samtidig de mindste vandværker til at lukke og lade de store vandværker træde til, fordi de har større faglig ekspertise.
Susan Münster, der er direktør for Danske Vandværker, som har de mindre vandværker blandt sine medlemmer, siger til Politiken, at der er de tre muligheder: Ny boring, rense vandet eller skaffe forsyning fra et naboværk. Den første kan være teknisk vanskelig, den anden kan være dyr, så løsningen kan godt være at slå sig sammen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.