49,5 mio. kr. skal i 2024 udmøntes til projekter på statsvejnettet, der har fokus på ulykker i kryds, eneulykker og frontalkollisioner, oplyser Transportministeriet.
Hver tredje dødsulykke sker på en statsvej, men da 50 procent af al trafik foregår på statsveje, kan en målrettet indsats på statsvejnettet have en væsentlig betydning for at mindske antallet af dødsulykker.
Indsatserne er blandt andet rumleriller i vejmidte og i vejkant, signalregulering, lokale hastighedsbegrænsninger ved mindre kryds med fx dårlige oversigtsforhold - herunder opsætning af "Din fart tavler" - samt synliggørelse med bedre afmærkning ved mindre kryds og forbedringer af kryds og rundkørsler
Midlerne er del af aftalen om Infrastrukturplan 2035, der blev indgået i 2021, og hvor der blandt andet blev afsat 700 millioner kroner til en pulje til bedre trafiksikkerhed.
Vejdirektoratet har indstillet i alt seks projekter til at modtage de 49,5 millioner kroner. Denne indstilling har forligskredsen bag vej-aftalen godkendt. Projekterne vil blive gennemført af Vejdirektoratet i løbet af 2024 og 2025.
De seks projekter
De seks projekter, der med midlerne får forbedret trafiksikkerheden er:
- Rute 9 Svendborg, rampekryds, Sundbrovej/Johannes Jørgensens Vej - Signalregulering af to vigepligtsregulerede rampekryds
- Rute 30 Syd for Grindsted, F-kryds, Tingvejen/Søndre Ringvej - Rundkørsel
- Rute 12 Sig, nord for Varde, T-kryds, Lundvej/Vardevej/Hulvigvej - Rundkørsel
- Rute 11 Nord for Nørresundby, T-kryds, Høvejen/Hvorupgårdvej - Etablering af venstresvingsbane på rute 11
- Rute 28 Lemvig, signalreguleret kryds, Ringkøbingvej/Lemvigvej - Etablering af separat reguleret venstresving i signalkrydset
- Rute 265 landevejen mellem Næstved og Bårse
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.