AARHUS: I Aarhus Kommune er man begyndt at bruge flere robotter. Der er for eksempel en robot, der opsamler skrald i åen, en anden kan samle cigaretskodder op fra gaden og en tredje er en robotplæneklipper med en kunstig ulv, der skræmmer måger på taget af Dokk1.
Det er dog ikke alle robotter, der må bruges i bybilledet. Skodrobotten, der opsamler cigaretskodder, må ikke bare køre på gaden, da lovgivingen stadig ikke tillader det.
Til robotfestivalen "Vilde Robotter" i Aarhus kunne man møde mange af de robotter, der bliver brugt i Aarhus - heriblandt skodrobotten. Denne er også et eksempel på, hvordan der bliver arbejdet med robotter i kommunen. En virksomhed har lavet toppen af robotten, en anden har lavet selve it-platformen og Aarhus Kommune har selv været inde over programmeringen.
Bo Fristed, chef for Innovation, Teknologi og Kreativitet (ITK) i Aarhus, fortæller dog, at det ikke er alle kommuner, der har kapacitet til lignende løsninger, og derfor bør man indgå i forskellige samarbejder.
- Man skal alliere sig med nogle gode leverandører og få lavet en business case på projekter, som vi formodentligt kan få robotter til at løse, og lade virksomhederne om at levere produkterne, siger han til DK Nyt.
Erfaringer med robotter i Aarhus
Hvis man som kommune vil gøre brug af flere robotter, er det første råd fra Bo Fristed at indgå i et samarbejde med andre sammenlignelige kommuner, der også vil have de samme problemer, som robotter kan løse. Aarhus har eksempelvis et samarbejde om robotter med flere af landets største kommuner.
- Jeg synes sjældent, at der er nogle anledninger til, at vi skal lave 98 forskellige løsninger. Vi skulle nok også have fortalt omverdenen lidt mere omkring vores robotter, da vi startede, for vi fik jo mange gode erfaringer, siger han.
Disse erfaringer har blandt andet også gjort, at platformen - det, man putter ind i hovedet på robotten, der fortæller den, hvad den skal gøre - på hjernetræningsrobotten Silbot er open source. Det vil sige, at alle kan gøre brug af denne platform, da den gøres tilgængelig for alle.
En succeshistorie fra Aarhus
Bo Fristed nævner robotarmen, der samler skrald op fra åen, som et godt eksempel på en succeshistorie. Her kontaktede virksomheden bag robotarmen Aarhus City Lab, som er et kontaktpunkt ind i kommunen, hvor virksomheder kan få hjælp til dispensationer, tilladelser og mulighed for mødelokaler.
- Vi laver et showroom for virksomheder, så de kan vise deres produkter til omverdenen, og derved forhåbentligt omsætte for noget mere. På den måde kan de i fremtiden blive gode skatteydere, som så supplerer hele vores økonomi, både i kommunen og på nationalplan. Så der er et økosystem bygget ind, og det er robotarmen et godt eksempel på, siger Bo Fristed.
Robotarmen, også kaldet SeaProtectorOne, bliver i dag brugt ved udmundingen af Aarhus Å, og den har opsamlet mere end 63.000 stykker skrald.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
