dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Aarhus kræver byggetilladelse for at bo på båd
Soffi Heiberg Madsen er en af dem, som p.t. bor på sin båd i Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus. Hun har svært ved at forstå afgørelsen.
Foto: Andreas Bach Petersen/TV2 Østjylland

Aarhus kræver byggetilladelse for at bo på båd

Kommunen tolker regler sådan, at det kræver byggetilladelse, hvis folk skal kunne bo på både i lystbådehavne.
3. JUL 2024 8.40

AARHUS: Lystbådejere modtog tidligere i år brev fra Aarhus Kommune om, at det kræver byggetilladelse at bo på en båd i en af kommunens lystbådehavne.

Ellers er det ulovligt. Det mener Aarhus Kommune nu er slået fast efter måneders venten på at få at vide, præcist hvordan reglerne fra Social-og Boligstyrelsen skulle fortolkes, skriver TV2 Østjylland.

En byggetilladelse vil eksempelvis kunne omfatte krav til brandsikkerhed, afledning af spildevand og regler for isolering - ligesom en almindelig bolig.

Når Aarhus Kommune har valgt at konferere med styrelsen om regeltolkningen, er det fordi, kommunen ville sikre sig at deres tolkning var rigtig, efter der opstod tvivl og kom kritik fra beboerne.

Der er tv-stationen bekendt ikke andre kommuner, der har sendt samme melding ud til beboere på lystbåde.

Kommunen skal vurdere

Efter seks måneder er styrelsens svar så endelig kommet mandag 1. juli, og i det står der, at det er kommunen som bygningsmyndighed, der skal vurdere, om den konkrete anvendelse af en lystbåd kan sidestilles med en bolig.

Det er også kommunen, der bestemmer, hvilke krav den i så fald vil stille til eksempelvis brandsikkerheden.

- Hvis man vælger at bruge en lystbåd som sin bolig, så vil det kræve en byggetilladelse efter byggeloven, fastslår Torben Simonsen, der er kontorchef i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.

Ser I en måde, hvorpå I kan fortolke det svar, så I kan tillade, at de kan blive boende?

- Der er i hvert fald ikke en fortolkningsmulighed, der hedder, at hvis båden utvivlsomt bliver brugt som bolig, så kan det ske, uden at man får en byggetilladelse.

Aarhus Kommune skrev allerede til beboerne i januar, at en lystbåd ikke vil kunne leve op til bygningsreglementets krav til en bolig.

Til fortsat debat

Som formand for Foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus Kommune er Hans Schneider fortørnet over kommunens ageren i sagen. Han mener ikke, at det sidste punktum er sat endnu.

- Den der tilgang med en bloc bare at meddele, at al beboelse i de her fartøjer med henvisning til byggeloven er ulovlig, det kan man simpelthen ikke, siger han.

- Vi stiller os til rådighed for og forventer nu, at kommunen skriver tilbage til os. Vi må finde ud af, hvad det er for nogle helt konkrete ting, som skal være i orden, for at kommunen synes, det her fungerer. Så er vi sikre på, at vi kan løse dem, siger Hans Schneider.

Rådmand ønsker løsning

Rådmand Nicolaj Bang (K) fra Teknik og Miljø siger til TV2 Østjylland, at hvis det er op til ham, skal det fortsat være muligt for aarhusianerne at bo på deres lystbåde.

- Min tilgang er, at vi skal finde en fornuftig løsning. Det er sådan set grundlæggende min holdning til kommunalpolitik, at vi skal alle sammen være her. Lad os finde nogle balancer, så tingene fungerer, siger Nicolaj Bang.

Hans byrådskollega Jesper Kjeldsen (S), der er medlem af teknisk udvalg, siger, at han har svært ved at se, hvilken skade det gør, at nogen vælger at bo på en båd.

- Det her er jo en tolkning, Aarhus Kommune lægger ned over det svar, styrelsen er kommet med, siger Jesper Kjeldsen.

- Vi er ikke sat i verden for at begrænse folks drømme, så derfor kommer vi også til at kigge nærmere på den afgørelse og den tolkning, som Aarhus Kommune har lagt ned over det, siger Jesper Kjeldsen.

Forvaltningen i Aarhus Kommune fortæller, at beboerne på lystbådene kan forsøge at anmode om byggetilladelse eller alternativt gå rettens vej og afprøve deres sag ved domstolene.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.