

BALLERUP: I Ballerup Kommunes ambitiøse klimaplan er målet at reducere CO2-udledningen med 25 procent inden år 2015. Men det mål har man allerede opfyldt, afslører kommunens grønne regnskab.
Faldet i CO2-udledning med hele 26 pct. siden 2006 skyldes hovedsagelig et fald i elforbruget, den stigende andel af vedvarende energi i elnettet og den målbevidste udbygning af fjernvarme på bekostning af primært naturgas og oliefyr.
Navnlig erhvervslivet er gået foran og har reduceret sin CO2-udledning fra 2006 til 2012 med 42 pct. Men også den kommunale CO2-udledning har fulgt godt med med et fald fra 2011 til 2012 med 11 pct.
Ballerup Kommunes langsigtede vision, formuleret i Green Cities-samarbejdsaftalen er, at el- og varmeforsyningen skal være CO2-neutral inden udgangen af 2025. Green Cities består af seks kommuner, hvor det også er lykkedes for Albertslund og Allerød at nå CO2-målet før tid.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.