Borger-modstand bremser vindmøller

BORNHOLM: En kommune har udpeget et område, som er vurderet som egnet til en vindmøllepark, og kommunen er derfor gået i dialog med et energiselskab, som gerne vil opstille tre kæmpevindmøller. Hele projektet indskriver sig i den overordnede strategi for grøn energi i Danmark, og det burde være lige til at gennemføre. Men noget kommer i vejen for planerne: Borgerne.

Et virkelighedstro set-up? Ja, bestemt. 'Borgermødet' om vindmøller fandt sted på Folkemødet, hvor borgerne selv spillede rollerne som både vindmølleentreprenører, kommune og borgere. Målet var, at løse en helt igennem virkelighedstro konflikt om den faktiske implementering af grønne energiløsninger med nye metoder.

Efter vindmølleproducenterne og kommunen havde åbnet mødet, kom borgerne hurtigt på banen.
- Jeg bliver provokeret af, at I taler, som om det her møde bare er proforma. I har allerede truffet en beslutning hen over hovedet på os. Og det har kun bekræftet mig i, at vi bestemt ikke skal have møllerne op lige her, sagde en af 'borgerne'.

I løbet af det 20 minutter lange borgermøde lykkedes det delvist kommune og energiselskab at dysse de hidsige borgergemytter lidt ned. Bl.a. løftet om, at kommunen ville invitere på en bustur ud til områder, hvor borgerne kunne se - og høre - kæmpevindmøllerne og tale med andre borgere, som har møller stående i deres område, virkede til at formilde borgerne.

Død og pine
Men borgermødet mere demonstrerede det store konfliktpotentiale, end det fandt en egentlig løsning på det. I Folkemødets mini-rollespil var borgernes primære bekymringer - ganske som i virkelighedens verden - støj og økonomi: Vindmøller støjer og kan med deres lavfrekvente støj give stress og gøre folk syge - og hvis der ikke er penge og ejerskab i det for os, hvorfor skal vi så bakke op om forslaget, var modstandssynspunktet.

Og der er lang vej frem mod bedre processer og større ejerskab til vindmøller, bekræfter energiantroprolog Marie Aarup fra innovationsnetværket VE-net.
- Mange kommuner har ikke så mange områder at vælge imellem, når de skal beslutte, hvor vindmøllerne skal placeres. Og så får borgerne ofte en følelse af bare at blive tromlet, fordi møllerne død og pine skal placeres i deres område, siger hun til dk-nyt.

Lokalsamfund er løsningen
Marie Aarup mener, at man bliver nødt til at gentænke formen og inddrage borgerne på en ny måde. Fx ved at tænke på hvilke ressourcer og ildsjæle, der allerede er i kommunen, og som kunne være interesserede i at have en vindmøllepark i deres område mod billigere strøm.

- Lige nu bliver det simpelthen grebet forkert an. Man burde måske i stedet gå efter de borgere og lokalsamfund, der gerne vil have vindmøllerne i stedet for at lægge sig fast på et eller to områder, vindmølleparkerne partout skal placeres, siger hun.

I Tyskland har en lille landsby med 180 indbyggere oprettet et energifirma, hvor indbyggerne ejer de 40 vindmøller, der omgiver deres landsby.
- De får billig strøm direkte fra deres egne vindmøller og varme fra deres eget biogasanlæg, og blandt andet af den grund er der fuld borgeropbakning, fordi de kan se deres egen historie i hele byens energi-set-up, siger Marie Aarup.

Arrangementet var afholdt af de tre innovationsnetværk Offshoreenergy.dk, IPower og VE-net.