HØJE-TAASTRUP: En ny togplan lægger op til at reducere antallet af tog på Høje-Taastrup Station, og det har fået byrådet i Høje-Taastrup til i skarpe vendinger at kritisere planen, skriver Dagbladet.
'Byrådet skal på det skarpeste protestere mod den påtænkte nedgradering af togbetjeningen af Høje Taastrup Station, som med knap 20.000 daglige ankomster og afrejser er landets 12. største. Stationen er således et meget stort pendlerknudepunkt og bør betjenes i overensstemmelse med dette'. Sådan lyder det i et høringssvar til en ny trafikplan for den statslige jernbane.
I den nye trafikplan lægges der ikke op til de store lokale ændringer, hvad angår S-tog, men der lægges op til en nedgradering af Høje Taastrup Station som regionalt knudepunkt - i en periode, hvor Byrådets prognoser forudser, at indbyggertallet i kommunen stiger fra 50.000 til cirka 60.000 som følge af byudvikling. Den foreslåede trafikplan må derfor alt andet lige forventes at give dårligere service og flere passagerer per tog, lyder den lokale vurdering.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.