
Det skal være lettere at erstatte flere gamle vindmøller, der har lav effektivitet, med færre, nye og mere effektive vindmøller.
Det mener SF, der i et nyt forslag vil slibe lovgivning til for at skabe en mere produktiv udnyttelse af arealerne til vindmøller på land.
- Danmark kan godt ende et sted, hvor vi har færre møller, men producerer mere grøn strøm, fordi de nye møller er mere effektive, siger SF's klimaordfører, Signe Munk.
Gennem tiden er over 5000 vindmøller blevet sat op over det danske land.
Men et stort antal vindmøller er ikke nødvendigvis lig med den størst mulige produktion af grøn strøm.
Teknologien har udviklet sig dramatisk, og det har gjort vindmøllerne meget mere effektive.
- Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at Danmark begyndte at producere grøn strøm, siger Signe Munk.
Moderne vindmøller producerer ifølge Danmarks Statistik op til 25 gange mere strøm, end de vindmøller, der blev sat op i 1980'erne.
Den udvikling betyder, at der i princippet kan bruges færre vindmøller og mindre landjord til at producere mere strøm.
Signe Munk påpeger, at det har relevans i en tid, hvor der er rift om jorden til både natur og vedvarende energi.
- Der er vindmøller rundt omkring i Danmark, der kan blive ombygget, udskiftet eller suppleret med solceller for at producere mere grøn strøm, siger Signe Munk.
SF mener, at godkendelsesprocesserne er for lange, at der er uklare definitioner i lovgivningen, og at reglerne for at tilslutte vindmøller til energinettet er usikre.
- Vi skal have en administrativ oprydning i de regler, der gør, at det i dag er besværligt for kommuner og opstillere at lave de her projekter, siger Signe Munk.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.