Over de seneste år har Sydvestjysk Brandvæsen indkøbt forskelligt nyt klimamateriel. Det skyldes, at antallet af klimaudkald som ved skybrud og oversvømmelser har været stigende. En af investeringerne er en klimacontainer, der både har øget kapaciteten og hastigheden og er et af de nyeste værktøjer på området. Det skriver TV Syd.
Containeren står klar til at rykke ud til indsatsområder med det fornødne udstyr som pumper, generatorer, sækkevogne og slanger. Alt sammen skal bruges ved klimaudkald. Bag på containeren hænger en én kilometer lang slange, der ved skybrud og oversvømmelser kan pumpe 20.000 liter vand væk i minuttet. Af andet udstyr er der bl.a. indkøbt generatorer, pumper, slanger samt watertubes og watergates, der er kunstige diger, der kan forhindre og beskytte mod oversvømmelser.
I det seneste forsvarsforlig blev Beredskabsstyrelsen bevilget 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og nyt materiel. Indtil videre har Sydvestjysk Brandvæsen brugt omkring én mio. kr. på nyt udstyr, der skal gøres erfaring med, inden der investeres i mere materiel.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.