dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Kommuner efterlyser bedre vilkår for klimatilpasning
For at undgå større oversvømmelser i fremtiden har flere kommuner gang i forskellige klimatilpasningsprojekter.
Foto: Bax Lindhardt, SP, Ritzau Scanpix

Kommuner efterlyser bedre vilkår for klimatilpasning

Dansk klimatilpasning møder kritik. KL og eksperter efterlyser statslig koordinering, finansieringsmuligheder og sammenhængende regulering
26. JUL 2021 7.19

Klimatilpasningen i Danmark er utilstrækkelig, og det gør os sårbare over for ekstreme vejrbegivenheder som de oversvømmelser, vi ser i Tyskland. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter og organisationer. Det skriver Information. En af dem er Theis Raaschou Andersen, der er forskningschef hos Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima ved VIA University College.

- Dele af samfundet er ikke klar til de mere ekstreme vejrforhold, der vil komme. Problemet i Danmark – og det er det samme i Tyskland – er, at vi historisk har indrettet samfundet efter et her og nu-billede. Men verden er hele tiden foranderlig. Vi har meget svært ved at acceptere det faktum, siger han.

Kvaliteten af kommunernes klimatilpasningsplaner er også for svingende, fordi der mangler national koordination på området, lyder det fra Toke Emil Panduro, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab og forsker i klimatilpasning, til Information.

- Nogle steder har en kommune besluttet sig for et niveau af klimasikring og nabokommunen for et andet. Det clasher. Der mangler en grundlæggende enighed om, hvordan vi skal indrette Danmark efter klimaforandringerne, siger han.

Også KL mener, at klimatilpasningen skal op i gear. De henviser til Birgit Stenbak Hansen (S), som er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og derudover borgmester i Frederikshavn. Hun mener, at den nuværende uigennemskuelige regulering på området, blandt andet hvad angår finansiering af klimatiltagene, har medført, at der "ganske enkelt sker for lidt" på klimatilpasningsfronten.

Sidste år igangsatte et bredt politisk flertal arbejdet med en samlet dansk klimatilpasningsplan mod de stormfloder og skybrud, som Danmark i stigende grad vil blive ramt af som følge af klimaforandringerne. Målet er ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) "en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen". Men der er først lagt op til, at forhandlingerne skal gå i gang i 2022.

Problemer med at finansiere

Et af problemerne med den danske klimatilpasning er, at den nuværende lovgivning er for uklar, mener Toke Emil Panduro.

Som udgangspunkt er det lodsejerne selv, der skal betale for klimasikringen af deres grund. Ofte vil det være privatpersoner, medmindre grunden er kommunalt eller statsligt ejet. Det har i flere tilfælde skabt modvilje mod klimatilpasningsprojekter eller bureaukratiske hårdknuder om, hvem der skal betale dem.

- Der er behov for en statslig koordinering og finansiering af dele af projekterne, siger Toke Emil Panduro til Information.

Erfaringen i KL er også, at der er brug for flere finansieringsmuligheder, og at reguleringen på området bliver mere sammenhængende, fortæller Birgit Stenbak Hansen.

- Lodsejerne skal have bedre lånemuligheder, og de statslige rammer, der beskriver, hvordan de skal fordele udgifterne, skal være mere gennemskuelige, siger hun.

- Og så skal klimatilpasning ikke høre ind under kommunernes anlægsloft, som det er tilfældet i dag. Ellers bliver det et urimeligt valg mellem skoler, børnehaver, plejehjem og klimatilpasning.

Vikarierende miljøordfører i Socialdemokratiet Malte Larsen understreger, at klimatilpasning er "en bunden opgave" for regeringen.

Han peger på, at partierne bag den brede politiske aftale om klimatilpasning fra 2020 må mødes efter sommerferien og her vurdere, om der er brug for hurtigere eller mere ambitiøse forhandlinger, som SF foreslår: "Det vigtigste for os er, at der sker noget på det her område, og vi får lavet noget, hvor både kommuner og privatpersoner kan se sig selv i løsningerne," siger han.