Stadsarkitektens råd til omdannelse af byrum: "Det er vigtigt at tage en værdidiskussion"

Aarhus Kommune er midt i at omdanne Vesterbro Torv i Aarhus fra et trafikeret torv med 13.000 biler dagligt til et byrum med mere plads til mennesker, cyklister og kollektiv trafik.

Anne Mette Boye, som har været stadsarkitekt i kommunen siden 2021, kalder det et "værdiskifte i måden, vi bor og bevæger os på i byen". Bilerne skal ikke helt ud af byen, men der skal være en god balance.

- Hvis vi ønsker højere bykvalitet og større trivsel, må vi skabe bedre forhold for forskellige typer ophold, fodgængere og cyklister, siger hun til DK Nyt.

Her er hendes bedste råd til kommuner, der ønsker at omdanne byrum:

1. Strategiske byrum
- I Aarhus Kommune arbejder vi med en plan for strategiske byrum. Planen tager afsæt i kommunens Politik for Bykvalitet og Arkitektur, men er også forankret i en række andre politikker. Det betyder, at vi har et godt overblik over, hvor vi vurderer, at de vigtigste byrum findes i kommunen. Dermed kan vi arbejde løbende med at løfte dem, afhængigt af hvilket bykvarter eller bysamfund de ligger i.

2. Byrum findes mange steder
- Når vi taler om byrum, tænker mange kun på de klassiske rum i midtbyen. Men det er vigtigt at huske, at også rummene foran en skole eller ved dagligvarebutikken er vigtige steder, hvor mennesker mødes. Her kan man ofte skabe bedre muligheder for ophold ved at ændre lidt på fx parkeringspladserne og give mere plads til det sociale liv. Det er afgørende, at vi ikke kun fokuserer på de centrale byrum, men også ser på hverdagens mødesteder.

3. Giv plads til liv
- Det er væsentligt, at vi tager en grundlæggende diskussion om, hvad vi vil give plads til i byrummene. Der, hvor vi giver plads til livet, vil livet også finde sted. Men det kræver, at vi indretter stederne med det for øje. Det skal være muligt at lægge nogle såkaldte invitationer ind i byrummene – det vil sige elementer, der inviterer til ophold og aktivitet eller stille steder.

4. Invitationer kan være mange ting
- Invitationerne kan være alt fra en bænk i solen til en legeplads, en smuk udsigt eller et behageligt sted at sidde. Det kan også være en café, men det er vigtigt at huske, at man ikke skal være afhængig af at købe noget for at kunne opholde sig der, men blot have en rugbrødsklapper med hjemmefra. Byens rum er borgernes og skal være offentlige. Det handler om at skabe inkluderende byrum med adgang for alle.

5. Værdidiskussion og faglighed
- Det er vigtigt at tage en værdidiskussion om, hvad byrummene skal kunne, og samtidig sørge for at inddrage mange forskellige fagligheder i processen. Byrums- og landskabsarkitekter skal føre pennen og give form til rummet, så de visioner, de mange ønsker og udførelsen designes i en helhed. Her skal borgernes stemme med, men også biologer, eksperter i kulturarv samt ingeniører med forståelse for rummenes intentioner. Det gælder både i forhold til klimatilpasning, f.eks. håndtering af regnvand, og mobilitet i byrummet.

6. Politisk opbakning er afgørende
- Endelig kræver gode byrum solid politisk opbakning. Det oplever jeg, at der er i Aarhus. En kontinuerlig politisk samtale og drøftelser i byen om, hvilke værdier man ønsker at fremme, og visioner for kommunens bydele. Det er vigtigt, at politikerne oplever og italesætter, hvad gode byrum og parker betyder for trivsel i kommunen. Den vedvarende opbakning er afgørende, for at omdannelserne lykkes. Et godt byrum kan tage flere år, fra første idé til det endelig er anlagt - og der kan være bump på vejen. De år kan føles længe, men set i byens tidsalder er det blot et blink med øjet.

Læs flere artikler i serien om byudvikling her.