Skal bilerne ud af byen?: “Vi står midt i et værdiskifte”

Skal bilerne ud af byen, eller skal der blot skabes mere plads til de bløde trafikanter som cyklister og fodgængere?

Spørger man stadsarkitekt i Aarhus Kommune Anne Mette Boye, er det i sidste ende et spørgsmål om værdier.

- Hvad er det for en by, vi ønsker at have? Og hvad vil vi give plads til? Det handler ikke om, at der ikke skal være plads til biler, men vi står midt i et værdiskifte i måden, vi bor og bevæger os på i byen, siger hun til DK Nyt.

Netop det skifte danner baggrund for, at Vesterbro Torv i Aarhus er i fuld gang med at blive forvandlet. Fra en trafikeret asfaltflade med dagligt 13.000 biler og parkeringsplads i midten til et byrum med øje for mennesker, cykler og kollektiv trafik.

Lea Holst Laursen, lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet, peger på, at mange store byer har udfordringer med, at der skal være plads til alle, og at det handler om at ramme en god balance.

Derfor bliver man i nogle tilfælde måske nødt til at give bilerne mindre plads for at øge trygheden og lysten til at færdes på cykel eller gåben.

- Som individ kan man føle sig fremmedgjort eller meget lille, hvis der er en stor vej, og det er vigtigt, at vi skaber gode byer for alle mennesker, siger hun til DK Nyt.

Alle veje fører til Vesterbro Torv

I Aarhus Kommune har det ikke været nogen lille opgave at gentænke et af byens centrale trafikknudepunkter.

- Man har jo tidligere sagt, at alle veje fører til Vesterbro Torv. At forestille sig, at stedet kunne blive noget helt andet, var derfor første skridt – og det greb vi an gennem inddragelse af lokalområdet, forklarer Anne Mette Boye.

Og borgerne har været helt centrale i den forandring, torvet nu gennemgår.

Anne Mette Boye peger på, at byens markante befolkningstilvækst gør behovet for grønne byrum endnu vigtigere. I dag bor der mellem 65.000 og 70.000 mennesker i Aarhus midtby, og det kræver plads til mere end bare mursten og asfalt.

- Når man bor tæt, er det afgørende, at man kan komme ud, mødes i lokalområdet, nyde solen og det grønne omkring sig, siger hun og tilføjer:

- Hvis vi ønsker højere bykvalitet og større trivsel, må vi skabe bedre forhold for forskellige typer ophold, fodgængere og cyklister.

Skala er vigtigt

Ifølge Lea Holst Laursen er kendetegnet for et godt byrum, at man har været tro mod stedet og designet med det.

- Man skal tænke på stedets potentialer, inden man begynder at designe, og den menneskelige skala er også vigtig, fordi vi skal kunne lide at være der, siger hun.

Hun fremhæver også Thomas B. Thriges Gade i Odense som et vellykket eksempel.

Her er en tidligere stærkt trafikeret vej blevet omdannet til et nyt byrum med boliger, kontorer, kulturinstitutioner, restauranter, caféer og et stort p-anlæg.

Skalaen kommer bl.a. til udtryk i, at bygningerne i området ikke er meget mere end fire eller fem etager høje, hvilket giver god samhørighed og byrum, man kan bevæge sig rundt, forklarer Lea Holst Laursen. 

- Hvis man havde bygget 20 etager med det samme mellemrum mellem bygningerne, ville det føles meget fremmedgørende at være i som menneske.

En lokal dagligstue

Tilbage i Aarhus har et midlertidigt Vesterbro Torv allerede været taget i brug, inden de nye etableres. Her har man kunnet slå sig ned på en bænk, og flere veje er blevet lukket, så det primært er busser og cyklister, der præger området.

Når det færdige torv står klar, bliver det inddelt i tre niveauer, der følger stedets naturlige hældning.

Øverst skabes et roligt opholdsområde med en let afskærmning fra den omgivende trafik. På mellemniveauet bliver der plads til bevægelse – både for mennesker og regnvand ved skybrud. Nederst etableres et område med gode forhold for dem, der venter på bussen, og for de cyklister, der skal hurtigt igennem byen.

- Det handler om at skabe rum, hvor man har lyst til at opholde sig. En slags lokal dagligstue i byen. Og samtidig skal der selvfølgelig stadig være plads til trafikken, bare på en måde, der er både smuk og logisk, forklarer Anne Mette Boye.

Læs flere artikler i serien om byudvikling her.