dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Godsejer slipper for straf i sag om træfældninger

Som del af en større sag om ulovlige fældninger af træer har Odder Kommune valgt selv at bestemme konsekvenserne for godsejer.

ODDER: Aakær Gods og dets ejer Johan Koed Jørgensen slipper for straf efter de træfældninger ved beskyttede vandløb, som godset foretog på sin egen jord sidste år. Odder Kommune har vurderet, at loven ikke tillader at gå længere i sagen, og af den grund slipper godset med et påbud og en indskærpelse, skriver TV2 Østjylland

Kommunens chef for Teknik og Miljø, Helle Bøhl-Møller, fortæller, at kommunen i første omgang havde forventet at skulle anmelde fældningerne til politiet, men det er ikke sket. Kommunen har vurderet, at det ikke ligger inden for politiets myndighed, og derfor skal kommunen selv stå for at afgøre konsekvensen af fældningerne. Selvom at Aakær Gods er uenige i kommunens påbud, er hverken Helle Bøhl-Møller eller Danmarks Naturfredningsforening tilfredse. Førstnævnte ønskede sanktioner, så man kunne ramme godset på økonomien.

- Det er jo ikke en konsekvens. Vi havde virkelig håbet på, at når man gør sådan noget, så skal man råde bod på det. Når kommunen ikke kan stille mere op, så står vi magtesløse og skuffede tilbage, lyder det fra Jette Vilstrup Tomsen, formand i Danmarks Naturfredningsforening i Odder.

En del af en større sag

Sagen om de fældede træer på Aakær Gods er en del af en større sag, der det sidste års tid har kørt i Odder Kommune. Det hele startede med 31 vejtræer, der i løbet af en weekend blev fældet i vejkanten på Houvej. Få dage efter var 23 træer på kommunalt areal blevet fældet mellem Ørting og Hundslund. I november 2024 blev det meldt ud, at over 100 træer var fældet, og Naturstyrelsen kunne oplyse, at 64 fældninger var politianmeldt.

I marts 2025 havde Østjyllands Politi rejst flere sigtelser om groft hærvæk, og blot en måned senere tilstod ejeren af Aakær Gods, at godset havde fældet cirka 90 træer. Her fortalte godsejerens advokat, René Offersen, at de fleste af træerne tilhørte godset, og ifølge ham var fældningerne lovlige. De fældede træer på de offentligt ejede arealer er stadig under behandling hos politiet og anklagemyndigheden.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/godsejer-slipper-for-straf-i-sag-om-traefaeldninger

GDPR