
ROSKILDE / HØJE TAASTRUP / KØGE: Tre datacentre i henholdsvis Gadstrup i Roskilde Kommune, i Høje Taastrup og Køge åbner i første halvdel af 2026. Det bekræfter bygherren Microsoft skriftligt over for Sjællandske Nyheder, der skriver, at kun centret i Høje Taastrup bliver koblet til fjernvamenettet.
I Høje Taastrup fik kommunen Microsoft tidligt til at etablere en park, Office Parken, i forbindelse med byggeriet og fik også aftalt planer om genbrug af overskudsvarme fra datacentret i samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme.
I Gadstrup kommer centret ikke til at levere fjernvame, hvilket skyldes at centret anvender luft i stedet for vand til køling, samt at det er svært at etablere fjernvarmerør i området pga Skelbækken. Heller ikke i Køge, hvor centret er udvidet fra oprindeligt tre haller til fem, bliver centret koblet til fjernvarmenettet.
Allerede ved byggeriets start i 2022 efterlyste Køges borgmester Marie Stærke (S), på et oplæg på Dansk Fjernvarmes landsmøde, stærkere statslige rammer for fjernvarmeselskaberne. Som fx at kunne stille krav til, hvor og hvordan datacentre skal placere sig.
- Her havde det været rart, hvis vi havde kunne stille krav om at kunne udnytte deres overskudsvarme. Hvis vi havde kunne det have varmet hele Køge Kommune op. Og det er da brandhamrende ærgerligt, at det ikke sker, lød det da fra Marie Stærke.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.