De tekniske chefer anbefaler revision af kystloven

Med den aktuelle debat om kystbeskyttelse af enkelte lodsejeres ejendomme, er udfordringerne sat på spidsen lokalt. Der er rejst en pressestorm mod kystdirektoratet, og lodsejere truer med selvtægt, hvis de ikke får medhold. Men KTC anbefaler, at kystbeskyttelse løftes op i helikopteren, op over en akut redningsindsats - til et strategisk perspektiv, lyder det fra foreningen.

- Det giver ikke mening at iværksætte løsrevne indsatser, hvor problemerne viser sig akut her og nu, udtaler KTCs formand Søren Gais Kjeldsen og uddyber:

- Fremskrivninger af vandstandsstigningen de næste 20-30 år viser, at der er store problemer på lange kyststrækninger, fordi Danmarks byer er bygget ud til kysten, hvor der var gode naturlige havne. Derfor er kystbeskyttelse en udfordring, som kun kan løses gennem en overordnet planlægning.

Kystoplande
KTC anbefaler derfor, at kystloven revideres, og der iværksættes en fælles kysthandlingsplan for hele landet.

• Kystloven skal fastholde statens ansvar for kystsikringen, men give redskaber til, at kommunerne kan hjælpe processen på vej i de mest truede områder. Staten har ikke ansvaret for at kystsikre i dag, staten har myndighedsansvar for at godkende kystsikringsprojekter.
• Det er helt åbenbart at trække på erfaringerne fra vandoplande og inddele hele Danmarks kyststrækning i naturlige kystoplande med en sammenhængende risikoprofil.
• Kysthandlingsplanen skal inddele kysterne i risikoprofiler, så projekterne iværksættes der, hvor problemerne er størst. Kommunerne skal inddrages formelt i denne udpegning.
• Kysthandlingsplanen skal indeholde krav om en samlet plan for hvert kystopland, inden der kan iværksættes kystsikringsarbejder. Kommunens rolle kan i den sammenhæng være at samle lodsejere og andre interessenter i en lokalt forankret proces, fordi kommunerne er den myndighed, der har størst indblik i lokale behov og interesser. Kommunerne har med vandrådene vist, at vi kan løfte ansvaret for planlægning i et funktionsbestemt samarbejde.
• Kommunerne kan skabe de lokalt forankrede projekter i kystoplande, inden for rammerne af en national helhedsplan. En national helhedsplan skal bestå af kysthandlingsplanen udbygget med risikoprofiler, som udpeger de mest truede områder og kommunerne skal deltage aktivt i planlægningen.

Kystsikringsfond
- Men en samlet kysthandlingsplan kan ikke stå alene. Der skal sikres midler til at gennemføre de nødvendige planlægningsprocesser, udtaler KTCs formand, Søren Gais Kjeldsen.

Derfor forslår KTC, at der etableres en kystsikringsfond, som skal samle deltagelse fra realkreditinstitutioner, pensionskasser, staten og EU. Kystsikringsfonden skal understøtte den nødvendige planlægning og bidrage til at gennemføre projekterne i prioriteret rækkefølge.

Med en fælles kysthandlingsplan, der fastlægger kystsikringsniveauer, rammer for finansiering og kommunal handlepligt, har vi muligheden for at sikre hele landet i en veltilrettelagt proces, så klimabetingede havstigninger ikke pludseligt sætter betydningsfulde dele af landet under vand. Kystloven skal også sikre redskaber til at fremme lodsejerfinansiering i hurtigere tempo end i dag, hvor projekter kan trække ud i mange år, hvis enkeltlodsejere ikke ønsker at bidrage.

- Det haster med at få vedtaget en ny kystlov, og KTC ser frem til at indgå i arbejdet, udtaler Søren Gais Kjeldsen.

250 teknik- og miljø eksperter fra kommuner, stat, vandselskaber og private rådgivningsvirksomheder var samlet til KTCs årsmøde på Comwell Køge strand. Et af målene var at drøfte konkrete anbefalinger, som kan styrke fremtidens klimatilpasning i byen, af kysten og i det åbne land.

ka