dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lars Qvistgaard, formand for Djøfs offentlige chefer (tv.) og Jakob Axel Nielsen, formand for ‘Staten i hele Danmark' diskuterer placering af offentlige arbejdspladser i Kommunens telt på Folkemødet. Foto: Ronja Pilgaard

'Det er københavner­forkælelse, det dér'

Jakob Axel Nielsen, formand for 'Staten i hele Danmark', havde opbakning blandt publikum, da han og Djøf diskuterede placering af statslige arbejdspladser i Kommunens telt på Folkemødet

- Vi røvkeder os deroppe. Det eneste, vi laver, er drift. Derfor kigger jeg og mine kolleger efter job i København nu, lyder en kommentar fra ‘en Djøfer fra Aalborg', som kvinden præsenterer sig som.

Jakob Axel Nielsen, tidligere konservativ minister og i dag formand for ‘Staten i hele Danmark', nikker anerkendende. Han arbejder for at få bredt offentlige styrelser og direktorater ud over hele landet.

- Efter kommunalreformen er landet blevet delt op. Det er blevet en tradition at centralisere. Men hvorfor skal Vejdirektoratet ligge på en af de dyreste adresser i København?, spørger han retorisk og kommenterer selv:

- Da jeg var minister (transport- og energiminister i 2007, red.) havde direktoratet ikke haft besøg af en minister i 35 år.

Forkælelse
Men Lars Qvistgaard, formand for Djøfs offentlige chefer, frygter, at kompetencerne forsvinder fra de store akademiske arbejdspladser, hvis de skal spredes ud over hele landet.

- Hvis man fx rykker Domstolsstyrelsen til Nakskov, vil det nærmere betyde, at styrelsen mister nogle kompetencer, end at uddannelsesniveauet bliver hævet i Nakskov, siger han og uddyber sit ståsted:

- Jeg stejler især over det ret uforudsigelige element, der tit er i politiske processer, hvor det tit handler om, at man vil pleje nogle lokalinteresser politisk. Vi er nødt til at tænke helheden med. Tænke medarbejderne ind i stedet for bare at rykke arbejdspladser ud på diktatorisk manér.

En mand blandt publikum byder ind:
- Det er københavnerforkælelse at tænke sådan. I militæret har de længe sagt, at vil man med, så må ægtefællen også flytte med ud.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/det-er-koebenhavner-shy-forkaelelse-det-dr

GDPR