KL om manglende drikkevandsbeskyttelse:
"Det har været en virkelig vanskelig proces at navigere i"

- Det handler ikke om at finde på alle mulige undskyldninger. Men det har været en virkelig vanskelig proces at navigere i. Når det så er sagt, tænker jeg ikke, der er nogen, der er særligt stolte af, at vi ikke nåede i mål. Vi er alle sammen interesserede i og optagede af vores grundvand, og det er en kerneopgave i alle kommuner at passe på det. Der har bare været svære betingelser for at nå det.

Det udtaler Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, til magasinet Danske Kommuner, efter at miljøminister Magnus Heunicke (S) udtalte, at han ville melde 25 kommuner til Ankestyrelsen for lovbrud. 

Helt konkret handler sagen om, at fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) nu er udløbet.

11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog et lovforslag, som forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.

Som en del af loven blev der fastsat en frist for indgåelse af frivillige aftaler den 31. december 2024. Hvis en aftale ikke var indgået inden da, blev kommunerne forpligtet til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest den 1. marts 2025 - noget som kommunerne bad om allerede tidligt i processen.

- Vi sagde jo sådan set, at vi ikke kunne nå i mål, hvis ikke vi fik den mulighed (for påbud red.). Det gjorde vi allerede i 2019, da vi begyndte på arbejdet. Og i januar, godt fem år senere, fik vi så mulighed for det. Og så skulle vi være i mål tre måneder senere, siger Johannes Lundsfryd Jensen til Danske Kommuner.

Næsten i mål

Ude blandt kommunerne er oplevelsen også, at man er meget tæt på målet. I Aalborg Kommune mener chefkonsulent Pernille Stampe Jakobsen, at man faktisk er meget længere fremme med beskyttelsen af drikkevandet end ministeren giver udtryk for. Det skriver TV2 Nordjylland.

- Den tid og energi, vi bruger på at forhandle, lad os sige en halv parcelhushave kontra at forhandle aftaler på 200 hektar, vil jeg jo til hver en tid sige, at det er jo de 200 hektar, vi skal gå efter at få beskyttet, siger hun og tilføjer, at kommunen i stedet har brugt kræfter på de store aftaler med mange hektarer og derfor ikke er nået helt i mål.

I Rebild Kommune fortæller direktør Jytte Gad Lauridsen, at der faktisk var styr på alle aftaler inden for fristen, men at de blot manglede at blive tinglyst. Hun har forståelse for behovet for objektive kriterier at måle efter, men peger også på den sene afklaring af nogle af rammerne for opgaven.