HOLSTEBRO: Flere aflivede mink er blevet gravet ned ved militærets øvelsesterræn ved Holstebro. Men naturens kræfter får flere af dyrene til at trænge op gennem graven, så de ligger på jordoverfladen. Det bekræfter Rigspolitiet, der leder Den Nationale Operative Stab, som har ansvaret for minknedgravningerne, til DR Nyheder.
- I forbindelse med forrådnelsen kan der dannes nogle gasser, som gør, at det hele udvider sig lidt, og så får de på den måde i værste fald presset sig op af jorden, siger Thomas Kristensen, pressechef i Rigspolitiet, til DR.
Senest skete det natten til mandag, at døde mink blev presset op gennem jordoverfladen. Men Rigspolitiet har også tidligere konstateret problemet, der skyldes den lette vestjyske sandjord. Derfor er det blevet forsøgt at lægge mere jord på for at holde minkene nede.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.