Drikkevandskrigen ulmer nu i Aalborg

AALBORG: Hvordan beskytter og sikrer vi det danske grundvand, kan vi acceptere at hver fjerde vandværksboring indeholder spor af pesticider, og skal landmænd tvinges til ikke at sprøjte deres marker?

I dag bliver der fundet pesticider i hver fjerde drikkevandsboring. Pesticider i grundvandet er værre end nitrat og hovedårsagen til, at mange danske vandværker må lukke boringer.

I Aarhus Kommune er grundvandsressourcerne allerede i dag næsten fuldt udnyttet, og da indbyggertallet i kommunen i løbet af de næste 15 år forventes at stige med yderligere  50.000 til i alt 375.000 indbyggere, vil rent grundvand blive en knap ressource.

Derfor har Aarhus Kommune påbudt landmændene på de sårbare områder i kommunen ikke at sprøjte deres marker. Landmændene føler, at de i al fremtid mister retten til at bruge giftsprøjten, og at forbuddet skal tinglyses på den enkelte ejendom. Prisen for erstatningerne til landmændene fra kommunens side ender hos vandværkernes kunder, borgerne, der skal betale de mellem 60 og 80 mio. kr., som Aarhus Kommune vurderer, at landbrugerne skal have i erstatning for at skrotte giftsprøjten.

Højere kompensation pga nitrat
Nu er den så gal i Aalborg. Kommunen vil lave dyrkningsdeklarationer og påbud for primært at undgå nitrat. Når man laver dyrkningsrestriktioner, der omhandler nitrat, så får landmanden en høj kompensation baseret på landbrugsjordens aktuelle værdi, fordi der ikke kan dyrkes afgrøder uden gødning. Når det handler om pesticider, kan man ikke forvente fuld erstatning, fordi man stadig kan lave økologisk dyrkning. 

I Aalborg Kommune har man arbejdet ud fra et forsigtighedsprincip og sat grænseværdierne lavt for nitrat og pesticider tæt på de sårbare vandboringer. Kommunen har måttet lukke 15 boringer de sidste ti år, syv på grund af nitrat og otte på grund af pesticider eller begge dele.

Krig på kniven
Fra tidligere at have haft rimeligt nemt ved at lave frivillige aftaler med landmændene, er kommunen nu nødsaget til at lave påbud. Desuden skal den slås med Agri Nord, en af de lokale landbrugsorganisationer.

- Agri Nord opfordrer deres medlemmer til ’ikke at indgå frivillige forlig’. De vil åbenbart hellere have en retssag. Der har ikke været problemer med frivillige aftaler før, og vi giver erstatning svarende til det jorden er værd, og det bliver værdisat af en ejendomsmægler, fortæller energi- og miljørådmand Lasse Puertas Navarro Olsen (EL).

I et af landbrugsmedierne var det omtalt som om, at Agri Nord erklærede krig mod Aalborg Kommune.

Værre i Aalborg end Aarhus
- Problemet med forurenet drikkevand er mere vidtgående her i Aalborg end i Aarhus, fordi vi har både nitrater og pesticider i drikkevandet.  Men vi fortsætter med indsatsplaner, og vi håber på frivillige aftaler med lodsejerne. Vores mål er klart: at sikre rent drikkevand til borgerne og ikke mindst fremtidige generationer, fastslår Lasse Puertas Navarro Olsen.

Aalborg Kommune har mange tilflyttere til kommunen, så behovet for rent vand stiger.

- Vi har en stor udfordring, og vi har lukket mange boringer. Nogle steder må vi fortynde os ud af problemerne, fordi en boring har for høje tal. Så tynder vi den med en boring, der har mindre forurening. Det er en direkte udfordring, og den bliver større med årene, og hvis vi ikke gør noget nu, bliver problemet meget, meget større, pointerer Lasse Puertas Navarro Olsen.

Kommunen er overforsigtig
Landmændene mener, at kommunen er overforsigtig, og en retssag i sidste ende i kampen om drikkevandet i det nordjyske er da en mulighed, ifølge formanden for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

- Grundlæggende ser kommunen ikke på det faglige og de enkelte vandboringer for at finde de konkrete problemer. I stedet laver de denne alt for store plan for kæmpestore områder, der går ud over en masse landmænd. Vi er nødt til at sætte os sammen og finde ud af, hvad udfordringerne konkret er ved den enkelte boring i stedet, mener han.

Han konstaterer, at de fleste boringer i byen er lukket.

- Vi har til gengæld beskyttet grundvandet med almindelig landbrugsdrift. Vi burde beskytte grundvandet ud fra en faglig vinkel og gøre det, der er nødvendigt. Det er ærgerligt, at man med denne plan fra kommunen vil inddrage god produktionsjord og nedlægge arbejdspladser.

Faglighed tak
Carl Christian Pedersen mener, det er dumt, at det er politiske beslutninger og ikke faglige beslutninger og vurderinger, der gør, at Agri Nords medlemmer får ødelagt deres virksomheder.

- Ja, og til ingen verdens nytte. Rent fagligt kunne vi klare det med at lave pumpe- og beskyttelsesstrategi for de boringer, der er i krise. Vi har boringer, hvor man ikke kan påvise nitrat, hvor kommunen laver max indsats uden faglig forankring.

Han medgiver, at det kan opfattes som ’krig’ mod Aalborg Kommune med de udmeldinger, han og Agri Nord er kommet med

- Vi går nu ind for dialog på vegne af vore medlemmer, der er truet på deres erhverv, deres retssikkerhed. Derfor går vi ind i denne debat, men holder den faglig. Vi hylder fagligheden 100 pct., og ikke provokationer eller krig. Aalborg Kommunen tilsidesætter fagligheden, når de smækker gennemsnitstal og omfattende forsigtighedsprincipper på bordet, pointerer Carl Christian Pedersen.