
FAVRSKOV: Sidsel Homann er ny teknik- og miljødirektør i Favrskov fra 1. april. Det har byrådet torsdag besluttet, oplyser kommunen.
Hun er uddannet cand.scient. pol. og kommer fra en stilling som chef for Stab og Bæredygtighed i forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune, og tidligere har hun bl.a. været sekretariatschef i Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus Kommune.
- Jeg går ind til opgaven med stor ydmyghed, og jeg ser frem til at fortsætte Favrskovs gode udvikling i tæt samarbejde med borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere, siger den kommende direktør for Teknik og Miljø.
Hidtidig direktør på området Hans Minor Vedel har skiftet forvaltning og blev ny direktør for Børn og Kultur ved årsskiftet. Chefen for Trafik og Ejendomme, Claus Vind Andersen, har været konstitueret som direktør for Teknik og Miljø siden.
Borgmester Nils Borring (S) glæder sig til at tage imod den nye direktør.
- Sidsel kommer med en bred og alsidig kommunal ledelseserfaring. I forhold til teknik- og miljøområdet har hun været helt tæt på den daglige opgaveløsning og den politiske betjening, og her har hun dokumenteret stærke ledelsesmæssige kompetencer og gode navigationsevner i forhold til den politiske betjening, siger borgmesteren.
Et enigt ansættelsesudvalg pegede på 42-årige Sidsel Homann, der privat bor i Brabrand med sin mand og to børn.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.